Agerrævehale og andet græsukrudt driller især i vintersæd.»Erkend græsukrudtsproblemet - det er første skridt. Og handl’ derefter aktivt. Så kan græsukrudt reduceres. Sædskiftet er ét af de vigtigste redskaber.«
Sådan lød det på Plantekongressen onsdag fra Kristian Tybjerg Hansen fra Trældagergaard på Alrø i Horsens Fjord.
Hans markbrug består af 170 ha JB 5-6 jord - dog med mindre områder med lidt lettere bonitet.
Den gode bonitet og det milde klima betyder særdeles gode betingelser for vintersæd. Og han har da også i mange år dyrket vinterhvede, vinterbyg og vinterraps på de bedste arealer, plus et minimum af vårbyg på de lettere arealer - primært til eget svinefoder.
Et sædskifte der er meget udbredt på de østjyske lerjorde, hvor mange foretrækker vintersæd, fordi de ikke synes, at vårbyg med succes kan dyrkes på lerjorden.
Hans sædskifte med meget vintersæd har dog resulteret i mere og mere græsukrudt på bedriftens marker gennem årene.
»For syv år siden begyndte græsproblemerne at blive synlige. Først agerrævehale på enkelte arealer, som senere blev spredt til en del marker. Og i dag er agerrævehale det græsukrudt, jeg slås mest med. Også ital. rajgræs er nu på alle marker - dog mest i foragrene. Og senere har jeg også fået væselhale på enkelte marker,« fortæller han.
Overgang til mere vårsæd
Siden har han erkendt, at det kræver mere vårsæd at få bugt med græsukrudt. Kemien gør det ikke alene.
»Det startede med, at jeg deltog i et flerårigt efterafgrødeprojekt, og af den vej fik jeg interesse for dyrkning af vårsæd i kombination med efterafgrøder. Og det viste sig nyttigt i kampen mod græsukrudtet. I dag har jeg 40 pct. vårbyg i stedet for 20 pct., og det er effektivt mod græsukrudtet.«
Han er blevet ganske dygtig til at dyrke vårbyg, bl.a. pga. integrering af efterafgrøder. Og det er en af nøglerne til succes med vårsæd.
»Kristians vårbygudbytter er steget, og vores beregninger har vist, at økonomien ikke er blevet forringet ved at øge vårsædsarealet. Det koster nemlig meget i hvedens dækningsbidrag at bekæmpe besværligt græsukrudt - også selvom det ikke er blevet resistent endnu.
Så det er faktisk lykkes både at mindske problemerne med græsukrudt og opnå samme dækningsbidrag ved samtidig at øge vårsædsandelen fra 20 til 40 procent,« fortalte hans planteavlskonsulent Gitte Skovgaard fra LMO.
Fem gode råd
»Når først agerrævehale er konstateret, er det min erfaring, at der skal mange værktøjer til for at holde den nede.
Så foruden mere vårsæd i sædskiftet bruger jeg følgende redskaber,« fortæller Kristian Tybjerg Hansen:
• Nøje overvågning af forekomsten af græsserne
• Registrering af inficerede arealer på Farm Tracking
• Behandling af inficerede arealer både efterår og forår - ofte kun pletsprøjtning
• Kemi med forskellige aktivstoffer
• Håndlugning af ”oversete” arealer
Kommentarer