Foreninger: Husk skovene, Løkke

Tillægspakken skal sikre mere biodiversitet i Danmarks natur, mener Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Skovforening.

Når tillægspakken bliver forhandlet i dag, skal et punkt på dagsordenen være, at sikre biodiversitet i Danmarks skove. Både de statsejede og private, mener Danmarks Naturfredningsforening og Dansk skovforening i en pressemeddelelse.


”Dansk skovpolitik har været helt fraværende det seneste årti. Vi opfordrer politikerne til nu at skabe helstøbte mål og løsninger baseret på konkret viden om, hvilke områder, som giver mest biodiversitet for pengene. Vi opfordrer desuden til samklang mellem Danmarks officielle skovpolitik og den reelle skovpolitik som ofte føres uden for Miljø- og Fødevareministeriet - i for eksempel Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Skatteministeriet og Finansministeriet,” siger de to foreninger samstemmende.


Staten ejer 18 procent af skovene i Danmark, og 74 procent er privatejet. De to foreninger håber derfor, at regeringen kan finde en løsning, hvor de private skove kan være med at skabe biodiversitet frivilligt.
Biodiversitet består af: arter, økosystemer og genressourcer. Noget som regeringen kan sikre i de danske skove.


”Meget kan hentes i statsskovene og de kommunale skove. Resten findes i private skove. Det kan eventuelt ske efter en udbudsrunde, og områderne med den rigeste biodiversitet skal sikres varigt gennem frivillige aftaler mod kompensation. Sker det frivilligt kan man diskutere en fortrydelsesret efter for eksempel ti år,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen fra Danmarks Naturfredningsforening.


I 1992 forpligtede Danmark sig til at sikre biodiversitet. Fristen var 2010, men det overskred Danmark og en række andre lande. Fristen er blevet forlænget til 2020, før Danmark skal betale bøde for overtrædelse af fristerne.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.