Forsker begræd randzonestop: "Landbrugspakken klart bedre"

Brian Kronvang, forsker ved Aarhus Universitet, var sidste sommer interviewet til TV2, hvor han beklagede, at regeringen afskaffede randzonerne. De var det mest effektive virkemiddel, mente han.

Men i december kom landbrugspakken. Selvom Brian Kronvang har kritiseret miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens beregningsmetoder, så vil han gerne bytte de tvungne randzoner ud med den nye, målrettede virkemidler i landbrugspakken. Det siger han nu til Landbrugsavisen.dk.

”Jeg synes i bund og grund, at pakken indeholder gode elementer set fremadrettet, for den indeholder det, som Natur- og Landbrugskommissionen sagde i 2014: At der er et behov for at målrette indsatsen,” siger Brian Kronvang, der er forskningsprofessor ved ’Institut for Bioscience - Oplandsanalyse og miljøforvaltning’.

Så landbrugspakken er bedre, end det vi har i dag?

”Ja, det vil klart være bedre. For målretningen af indsatsen er den bedste vej fremad.”

Indtil de målrettede virkemidler rulles ud, fra 2018-19 og frem, vil kvælstofudledningen specifikt i forhold til landbrugspakken øges, vurderer han. Men det forventer han ikke vil føre til en større tilbagegang i miljøet.

”Der, hvor der er fjorde, der er på grænsen til at skifte fra den ene tilstandsklasse til en anden – så vil det give et skub i den forkerte retning, men det er jo ikke de store mængder i tons kvælstof, der er tale om i tallene fra Landbrugspakken, set i forhold til de nuværende belastninger. Så formentlig vil det ikke være mange fjorde, der i løbet af de næste 2-3 år, der vil blive påvirket i en alvorlig grad,” siger Brian Kronvang.

 

Han mener, at vores drikkevand er det mest følsomme, fordi nitraten, som udvaskes fra marken, løber ned i jorden.

Brian Kronvang peger på, at det er vigtigt, at forskere, myndigheder og landbruget får hele paletten af virkemidler rullet ud, så myndighederne og landmanden har en bred vifte af virkemidler, de kan vælge ud fra i forhold til de specifikke forhold på den enkelte mark.

Det mest effektive virkemiddel er vådområder, siger Brian Kronvang.

”Vådområderne har vi arbejdet med ude i landskabet i 15 år. Det reducerer fosfor- og kvælstofudledningen og giver en øget biodiversitet. Landmanden er også glade for dem, hvis han har fået byttet et engområde ud med højbundsområde. Så ligger gården ofte også med udsigt til vand. Det vil også ofte være et område, der alligevel ville forsumpe i løbet af de næste 50 år. Om du så graver vandløbene  dybere, så vil markerne alligevel forsumpe på grund af klimaforandringerne,” siger Brian Kronvang.

DN: Danskerne vil hellere investere i økologi end konventionelt landbrugØkonomi 22. juli · 07:26

Samtidig vil vådområder kunne  opsamle en del af regnvandet, hvilket forebygger oversvømmelser i byer og på marker nedenfor vådområdet  – og kommunen slipper så også for udgifter  grødeskæring.

Et andet virkemiddel, der fungerer godt er minivådområder, der skaber en form for naturligt filter mellem mark og vandløb.

Minivådområderne vil dog ikke altid give bedst mening, fordi det kræver en hulning i terrænet. Ellers skal mange tons jord graves væk. Det bliver dyrt.

De nye MFO-regler, altså miljøfokusområder, der giver kræves for at få udbetalt en tredjedel af landbrugsstøtten, vil også gavne miljøet, siger forskeren.

Efterafgrøderne, der bliver udlagt ekstra af med de nye MFO-regler, er desuden ’supereffektive’, siger han.

Han påpeger, at randzonerne – som han selv ser god fornuft i – paradoksalt nok vil forblive en del af landskabet, selvom de tvungne randzoner afskaffes. Mange landmænd vil nemlig vælge randzoner som MFO, forudser han. Det skyldes, at kun få randzoner vil kunne sikre landmanden støtten.

”Det er nu - i gåseøjne - frivilligt for landmanden, men han vælger dem sikkert alligevel. Det er lidt ironisk, nu hvor mange har sagt, at de ikke virker,” siger han.

Der skal flere målinger til for endegyldigt at afklare randzonernes effekt for kvælstof, vurderer.

Også intelligente randzoner, hvor man også renser vandet i små vådområder parallelt med vandløb, er et godt virkemiddel, mener han. De renser drænvandet for kvælstof, men fanger også jord og fosfor der løber af ovenpå marken,” påpeger han.

Filter matricesystemer, hvor træflis og muslingeskaller lægges ud i jorden, som en form for underjordisk mini-vådområde, er desuden et virkemiddel, han ser frem til at få taget i brug.

”Det kommer vi givetvis også i fremtiden til at se mere til. I USA graver man nogle steder matricer ned med dræn i f.eks. marken eller i randzonen,” siger forskeren.

Også skovrejsning som virkemiddel vil gavne både vandmiljø og grundvandet, siger forskeren.

Mere om temaet

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Hvad hedder bestyrelsesformanden i DLG?

  • Niels Skadhauge

  • Asbjørn Børsting

  • Niels Dengsø Jensen

  • Kristian Hundebøll

Det var rigtigt

Det var forkert