Frøformand: Gør jer umage med ekstra N
Ekstra kvælstof skal bruges fornuftigt, ellers vil en rød regering rulle reglerne tilbage plus 10 procent.

Thor G. Kofoed, formand for Landbrug & Fødevarers frøsektion, advarede på frøsektionens årsmøde onsdag om at bruge for meget kvælstof i ren eufori over at kvælstofnormerne bliver hævet.

»Hvis vi ikke tænker grundigt over, hvordan vi udnytter ekstra kvælstof bedst muligt, får vi marker, der er tromlet ned af lejesæd. Vi er nødt til at gøre os umage med de friere rammer. Ellers vil en ny rød regering rulle reglerne tilbage plus 10 procent, når de kommer til,« sagde han.

Thor G. Kofoed ærgrer sig over, at landbrugspakke ikke blev gennemført med et bredt flertal.

»Desværre er Socialdemokraterne ikke med i forliget. Ved at gennemføre vækstpakken som blokpolitik, vil landbruget fortsætte med at være en politisk slagmark for uvidende argumenter,« siger Thor G. Kofoed.

Har du haft problemer med at skaffe ekstra N-gødning til kommende vækstsæson?Mark Fredag 15. januar 2016 · 00:00

Thor G. Kofoed kom også i sin beretning ind på resistensproblemer i forhold til sprøjtemidler.

»Det er ikke kun et problem, de kæmper med i udlandet, det kender vi også her,« sagde han.

Problemet kan vokse sig større, hvis man ikke tager det alvorlig. Han pegede på det pudsige i, at man i New Zealand og USA bruger tre liter Moddus pr. hektar til at vækstregulere frøgræs. I Danmark er det i gennemsnit 0,8 liter.

»Sjovt nok viser forskning og forsøg i alle lande, at vi nok ikke får betaling for mere end 0,4 liter pr. hektar,« sagde han og opfordrede til at holde øje med forskningsresultaterne både af hensyn til økonomi og resistensudvikling.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.