Fredag må landmænd gødske ekstra

Den nye gødskningsbekendtgørelse er blevet udstedt i dag - og i morgen, fredag, træder den i kraft.

"Nu sidder jeg jo her i København og solen skinner, og det er i den grad en stor dag på Axelborg. Det er her kronen på 17 års kamp, for det er opgør med gødskningsregime, som har sultet vores planter."

Sådan lyder det fra Lars Hvidtfeldt, efter gødskningsbekendtgørelsen i dag er udstedt. Det betyder, at den i morgen, fredag, træder i kraft.

Han ønsker samtidig at sende et signal om, at erhvervet og L&F vil være med til at tage ansvar for hele landbrugspakken.

Landboformand til minister: Vi skal tjene en mio. om året 29. august · 19:23

"Landmændene og rådgiverne skal bruge gødningen med omtanke, så de bruger den der, hvor den giver værdi," siger Lars Hvidtfeldt.

Han nævner, at landmændene takket være landbrugspakken får 92.000 ton ekstra kvælstof til rådighed over tre år, men landbrugets videncenter Seges vurderer, at landmændene kun vil bruge 70.000 ton. Det skyldes, at det ikke altid vil have værdi for landmanden at udnytte deres fulde kvote.

Fakta

De reducerede kvælstofnormer udfases med med to tredjedele i 2015/2016. Det medfører en forhøjelse af kvælstofnormerne med cirka 17 procent.

Først næste år udfases den resterende tredjedel, så landmanden møde gødske fuldt efter økonomisk optimum.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu