Fremtidens høst: Mejetærskeren bliver mere intelligent

”Fremtidens høstteknologi vil uden tvivl blive præget af langt mere automatisering og logistisk styring, end vi ser i dag.” Det siger Kristian Refnov, der er Business Director Nordic & Baltic for Case IH.

Derimod ser han ikke selve udtærskningen som et område, hvor der sker revolutioner. Selv om der er forskellige systemer, så vil grundprincippet fra 1900-tallet stadig være det bærende, også i fremtiden.

”Der er nogle, der mener, at droner vil få en væsentlig betydning fremover. Jeg ser dem ikke som tærskere i høsten, men derimod som sensorer, der ved at flyve henover en mark kan oplyse om tørstofindhold i kornet eller om fx N-behovet i en afgrøde,” siger Kristian Refnov.

Kristian Refnov, Case IH, mener at mejetærskeren vil bliver mere intelligent i fremtiden. Fx at den selv finder frem til kørehastighed ud fra afgrødens fugtighed eller forventet udbytteniveau. 

Direktøren mener, at intelligente løsninger og automatisering vil nyde fremme.

”Sidste år lancerede vi robottraktoren. En egentlig robot-mejetærsker ligger nok ikke lige om hjørnet, men at mejetærskeren bliver mere intelligent, er jeg ikke i tvivl om. Fx at den selv finder frem til kørehastighed ud fra afgrødens fugtighed eller forventet udbytteniveau. Det vil betyde, at pilotens opgave reduceres til at gribe ind, hvis fx skærebordet slæber, men at mejetærskeren ellers selv styrer kørehastighed, sold indstillinger eller lignede efter forholdene,” siger Kristian Refnov.

Hvad hvis der nu er udsigt til regn i flere dage, og det er vigtigt at få marken høstet inden regnvejret?

”Ja, så kan man forestille sig, at mejetærskeren giver piloten nogle valgmuligheder. Fx at øge hastigheden eller åbne soldene lidt mere med de ulemper i form af større spild og evt. lavere kvalitet, end hvis tærskningen skete optimalt. På den måde hjælper den landmanden til at vælge selv, men ud fra konkrete konsekvenser,” siger Refnov.

Den logistiske styring handler fx om, at når tanken på mejetærskeren er ved at være fuld, og traktoren med kornvognen nærmer sig, så overtager mejetærskeren traktorens GPS, så der bliver nøjagtig synkronkørsel, så der ikke spildes én eneste kerne ved tanktømning.

”Man kan også forestille sig, at mejetærskeren finder ud af, at en afgrøde bliver for fugtig til at fortsætte tærskningen, mens en sensor på en anden mark oplyser, at den anden mark har så fine data, at den kan høstes. Så vil piloten få oplysning om det, så han kan skifte mark og påbegynde mejetærskning af den anden mark,” siger Kristian Refnov.

Refnov nævner, at en del af denne teknologi allerede findes, men at man vil se en kraftig udvikling på området. Selv om mejetærskeren er på vej mod mere og mere automatisering, så er det ikke endnu den, der bestemmer hele høstforløbet. Men med den ny teknologi stilles der nye hjælpemidler til rådighed for landmandens eget valg, så høsten kan optimeres endnu mere med hensyn til udbytte og kvalitet.

Optimere på kvalitet

”Jeg tror, vi kommer til at se meget mere høstteknologi, der kan frembringe langt flere data om afgrødens kvalitet. I 25 år har vi kendt til udbyttekort, men uden at vi rigtigt har kunnet bruge det til ret meget. Nu vil de data, som mejetærskeren kan frembringe, kunne bruges til at optimere næste års høst. Jeg tænker på data om protein, vand og renhed i afgrøden for hver tankfuld på mejetærskeren,” siger Ole Green, der er opfinder og direktør på Agrointelli, som primært er underleverandør til de store spillere på fx mejetærskerområdet.

Ole Green mener også, at man kan bruge disse data til at sortere kornet, allerede i marken.  

”Hvis der er områder i marken, hvor fx proteinindholdet er lavere end andre steder, så kan man have 2 containere stående i marken, en for lavt proteinindhold, en for højt proteinindhold. Det kan så bruges i en salgssituation eller til sortering og planlægning af fodring af egne grise eller køer. Man vil se, at fremtidens afregning vil gå mere på en proteinafregning end en mængde afregning,” siger Ole Green.

Et andet område, som Ole Green ser udvikle sig hurtigt, er inden for flådeoptimering.

”Der vil ske en kraftig udvikling inden for kørselskoordinering, hvor man via GPS fra mejetærskeren kan dele viden til transportenheder, så man kvalitetsmæssigt kan optimere transporten af kornet,” siger Ole Green.

Færre overkørsler giver mindre strukturskader

Ole Green nævner, at der uden tvivl vil være mange spændende nye ting at se på efterårets AgriTechnica, men senest på Agromek i 2016 fik Ole Green på høstområdet godkendt det såkaldte 6Trax system som en 2-stjernet nyhed.

6trax er et transportvognskoncept, hvor vognen hydraulisk kan ændre hjulindstilling fra vej- til markkørsel, så den kører med 2 hjulspor på vej, 6 i marken. Det reducerer marktrykket, reducerer jordpakning og øger udbyttet.

Direktør Ole Green, Agrointelli. Forklarer Fødevareminister Esben Lunde Larsen, om sine nye opfindelser, på Agromek 2015