Fyn tester drænvand i kamp mod modelberegninger

Tre fynske landboforeninger vil nu gennemføre omfattende drænvandsprøver i hele det fynske land, der skal være med til at stoppe regeringen i at indføre en såkaldt målrettet kvælstofregulering af landbruget.

Ifølge Naturstyrelsens anbefalinger bør regeringen indføre en ny målrettet regulering af kvælstofforbruget i dansk landbrug fra august 2016. Det betyder, at landmænd bosat i følsomme naturområder skal klare sig med en lavere kvælstofkvote end andre landmænd af hensyn til naturen. 

Men det kan få katastrofale følger for fynsk landbrug, mener Patriotisk Selskab, Fyns Familielandbrug og Centrovice, der nu er gået sammen om at finansiere drænvandsundersøgelser på Fyn for i alt 250.000 kroner.

"Det er urimeligt at udpege særlige områder, hvor der skal skæres ned i gødskningen, mens andre må gødske mere. Og der er ganske enkelt intet miljømæssigt belæg for en sådan regulering," siger Niels Rasmussen, formand for landboforeningen Centrovice.

Ny regulering bygger på modelberegninger

Landboforeningerne er kritiske over for det såkaldte retentionskort, som Naturstyrelsen er i gang med at udarbejde, og som beskriver den teoretiske tilbageholdelse af kvælstof i vandløb, fjorde og søer ved hjælp af  modelberegninger. 

"Vi vil have klarhed over, hvorvidt der i praksis afledes mere kvælstof fra de fynske jorde, end der gør i resten af landet. Det modelberegnede niveau er 10 mg pr. liter drænvand, men vores foreløbige målinger viser væsentligt lavere niveauer," påpeger formand for Patriotisk Selskab, Peter Cederfeld de Simonsen.

"Retentionskortet er udarbejdet på baggrund af modelberegninger. Men vi kan ikke tillade, at man fra politisk side baserer lovgivningen for et helt erhverv på modeller. Derfor har vi besluttet at gennemføre 40 drænvandsprøver og 10 prøver nær udløb til kystområdet, for på den måde at kunne sammenholde resultaterne med de modelberegnede tal," siger Ib. W Jensen, formand for Fyns Familielandbrug.

Formændene håber, at drænvandsundersøgelserne kommer til at udgøre et vigtigt fagligt indspark i debatten om landbrugets kvælstofforbrug og miljøpåvirkning.