God jordfordeling vigtig for at få flere økologer

Mange landmænd, der vil lægge om til økologi, må lægge planerne i skuffen igen, fordi deres marker ligger dårligt.

Det siger Hans Erik Jørgensen, formand for økologisektionen under Landbrug & Fødevarer. Han vurderer, at en god arrondering er ekstra vigtig for økologerne, fordi de kræver så store jordarealer. Han bakker derfor op om forslaget fra Natur- og Landbrugskommissionen og Antoni Stenger, formand for Sønderjysk Familielandbrug, om at fritage markbytter for stempelafgiften til tinglysningen.

"Der er helt sikkert nogle flere ejendomme, som kan blive oplagte til at lægge om til økologi, hvis der var en bedre jordfordeling," siger Hans Erik Jørgensen.

"Det er fordi, at man skal lave så meget grovfoder til sine dyr. Det gør, at man har brug for et forholdsvist stort jordtilliggende. Man skal bruge meget mere, end hvis man er konventionel. Det er bare ekstra vigtigt, når man har en økologisk gård, at den er harmonisk."

Han er selv økologisk svineproducent og har det meste af jorden rundt om gården, men derudover nogle forpagtede arealer, som ligger langt væk fra gården.

"Det er rigtig dyrt og besværligt," beretter Hans Erik Jørgensen, når man skal køre gødning ud til marken og afgrøden hjem.

For økologer med kvæg, der skal på græs om sommeren, kræver det især store arealer, så de mange dyr ikke træder græsmarkerne ned.

"Det er en udfordring, som mange løber ind i nu, at de ikke har nok jord omkring deres ejendom til at have deres dyr gående," fortæller Hans Erik Jørgensen.

Hvis politikerne vil hjælpe økologien på vej, så er det netop hjælp til jordfordeling en god måde, siger L&F-formanden.

"Der er mange, der går og pusler med at lægge om til økologi, men ikke har jorden til det, men hvis der var bedre mulighed for at sikre en god jordfordeling, ville der måske være nogle, som ikke har mulighed for det nu, som ville få det," siger Hans Erik Jørgensen.

Foruden stempelafgiften kan det være en hindring, at man skal blive enige med naboen om at bytte marker på en retfærdig vis.

"Man skal være enig med naboerne om, hvordan man fordeler jorden. Det kan der være udfordringer i. Der skal være flere, der har samme målsætning om at få samme arrondering. Men landmænd er i dag meget driftige og tænker rationelt, så derfor er jeg sikker på, at viljen derude er stor i forhold til at få en god arrondering."

Han nævner som endnu et plus, at det omgivende samfund vil sætte pris på det, hvis landmænd får lov til at bytte marker uden at skulle betale en afgift til det offentlige.

"Mange fræser jo rundt ude på vejene nu med gyllen. Hvis markerne lå lige rundt om ejendommen, så generer man færre i det omgivende samfund. Det er vigtigt, at landbruget har et godt image."