Gods på Falster høster første engrapgræs

Gjedsergaard Gods på Falster har i dag høstet engrapgræs. Udbyttet tegner rigtigt godt.

Høsten af frøgræsser er i dag skudt i gang på Lolland-Falster, og ved middagstid faldt også den første - eller en af de første - marker med engrapgræs.

På  Gjedsergaard Gods på Sydfalster blev høsten af 33 hektar engrapgræs af sorten Balin sat i gang med en New Holland CR 8090 med 30 fods skærebord. Mejetærskeren er udstyret med bælter efter den våde oplevelse i høsten 2011.

 Engrapgræsset blev skårlagt torsdag den 2. juli.

"Sidste år skårlagde vi engrapgræs den 22. juni, så vi er altså ca. 10 dage senere på den i år," siger frøavlskonsulent Bo Nymand, DLF-Trifolium.

"Det er knastør jord, og afgrøden løber lige op ad skærebordet. Det er virkelig en nem høst," konstaterer Bo Nymand, som har indsendt billeder af engrapgræs-høsten på Gjedsergaard Gods til  landbrugsavisen.dk. Bo Nymand vinder dermed en smartphone i konkurrencen "Skyd høsten først". Tillykke med gevinsten.

Konsulenten vurderer, at udbyttet lander  i den gode ende. Frøene er "skarpe", det vil sige store og tunge, forklarer han. Normaludbyttet for Balin-engrapgræs på Falster er ca. 1400-1500 kg renvare pr. hektar.   Vandprocenten ligger under 10, og frøene lægges nu på lager og blæses igennem med kold luft for at bevare spireevnen.

På Gjedsergaard Gods med knap 1.200 hektar dyrkes af frøgrsæsser engrapgræs, rødsvingel og strandsvingel.

 

SÅDAN GØR DU:

  • Gå ind på www.landbrugsavisen.dk/skyd
  • Udfyld felterne med information og kontaktoplysninger
  • Upload dit billede (du kan uploade op til tre billeder)

Betingelser for at deltage

Mere om dette tema

Her kan du se indsendte billeder og læse artikler i forbindelse med LandbrugsAvisen og Gjendsidiges årlige konkurrence "Skyd høsten".

Læs mere om konkurrencen her. 

I begge konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten. 

Alle indsendte billeder og kommentarer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og et udvalg af de bedste bliver trykt i LandbrugsAvisen. 

Alle præmier i de to konkurrencer udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige.

Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i de to konkurrencer, dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige. 

De fulde konkurrencebetingelser kan læses her.

Faktaboks

SKYD HØSTEN BEDST OG VIND HØSTFEST

Alle præmier i de to konkurrencer udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige.

I konkurrencen om det bedste høstbillede 2015 er 1. præmien en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

2. præmien er en iPad mini til værdi 2.200 kr. og 3. præmien et gavekort til restaurant Jensens Bøfhus værdi kr. 800.

Det er LandbrugsAvisens fotojournalist Torben Worsøe og en repræsentant for Gjensidige som kårer vinderen af årets bedste høstbillede.

SKYD HØSTEN FØRST

Hvis du vil deltage i »Skyd høsten først«, skal du være den første til at indsende billedet af den høstede afgrøde.

Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 11 afgrøder: Vinterbyg, engrapgræs, alm. rajgræs, rødsvingel, hvidkløver, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug og havre.

Præmierne er til de personer, der først sender billeder og tekst ind for én af de 11 afgrøder. Det forudsættes, at der er tale om høst til modenhed og på markniveau. En prøverunde med mejetærskeren tæller ikke.

Vinderen for hver afgrøde modtager en mobiltelefon: Samsung Galaxy Xcover 3, værdi 1.689 kr.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.