GPS sladrer om landmænd direkte til NaturErhverv

Præcisionslandbrug har en ekstra gevinst, som myndighederne nu vil høste: Teknologien kan bruges til at sikre, at landmænd overholder miljøreglerne.

En gruppe på fem landmænd, spredt ud over landet, har sagt ja til at få monteret en GPS-boks på taget af traktoren. Den kommunikerer direkte med NaturErhverv, så styrelsen hele tiden automatisk kan overvåge markarbejdet.

Det er NaturErhverv, der har fået øje på de nye muligheder i præcisionslandbrug, som ellers hidtil har været udviklet for at styrke udbytterne og mindsker landmandens omkostninger i marken.

Hvis landmanden laver markarbejde i randzoner, sprøjter på forkerte tidspunkter eller i forkerte afgrøder, kører gylle i hård frost eller overtræder andre regler og forbud, så vil det med det samme resultere i støttetræk for landmanden.

En af landmændene, der har valgt at gå med i forsøget, er Gert Glob Lassen, økologisk mælkeproducent på Ellinglund ved Silkeborg.

”Jeg er gået med i det for at være endnu mere sikker på at overholde alle reglerne. Det er vigtigt for mig. Og så forventer vi jo, at vi kan få mere for vores varer, fordi der er fuld sporbarhed. Det er vejen frem. Forskellen er jo i virkeligheden ikke så stor i forhold til tidligere. Du har jo i telefonen tændt gps’en hele tiden, hvor alle mulige instanser kan følge med,” siger Gert Glob Lassen.

Artiklen fortsættes under grafikken...

En gevinst for Gert Glob Lassen er desuden, at han kan se frem til færre kontrolbesøg.

”Det vil spare mig for måske to arbejdsdage om året, hvor vi skal servicere diverse kontrollanter. Det giver jo også besparelser til NaturErhverv, så måske kan det give flere penge i vores lommer i sidste ende,” siger han forhåbningsfuldt.

Skærm lyser rødt

På en skærm i traktorkabinen kan Gert Glob Lassen løbende følge med i, hvor meget hver fejl koster i støttetræk, og hvad der bliver tilbage til udbetaling. Ved alvorlige overtrædelser stopper traktoren automatisk.

Markarbejdet er først for nyligt begyndt, men Gert Glob Lassen har allerede en enkelt gang kunnet høre alarmen bippe og se sin skærm blinke rødt.

”Jeg sad og drømte om bedre mælkepriser, så jeg kom til at køre for tæt på en randzone. Så kunne jeg se, at mit støttetræk røg i vejret. Det fik mig til at vågne, og så fik jeg traktoren tilbage på rette spor. Det kostede 10.000 kr., men det kunne have været værre. Traktoren nåede ikke at blokere, det var rart, for så skulle jeg ringe til NaturErhverv for at få den låst op,” beretter landmanden.

Der er indtil videre tale om et pilotprojekt, kaldet ”FarmEye”, og der kan være børnesygdomme. Eksempelvis hvis man kører langs læhegnet, hvor træerne kan skygge for satellitforbindelsen. Jens Stuhr Bror Larsen, afdelingschef hos NaturErhvervs, melder dog indtil videre om ingen fejl i myndighedernes system. I de situationer, hvor landmænd har klaget, er styrelsen efterfølgende kommet frem til, at landmanden havde håndteret systemet ukorrekt.

”Hvis alt går som planlagt, kan vi være klar til at udrulle det som for alle landmænd i 2018 som led i implementeringen af landbrugspakken og kvælstofrestriktionerne,” siger Jens Stuhr Bror Larsen.

Kamera på hovedet

En ide til en videreudvikling af FarmEye er, at bygge på de gode erfaringer i Rusland, hvor mange almindelige borgere kører rundt med et videokamera i bilen, et såkaldt dashcam. Det betyder, at uenigheder om ansvar i forbindelse med ulykker og forsikringssager kan afklares langt nemmere.

Tanken er at udvikle en hat med indbygget kamera – der blot fylder et knappenål – som landmanden skal sætte op.

Gert Glob Lassen er med på idéen.

”Det vil være fremragende, så vi kan dokumentere den fantastiske dyrevelfærd, vi har i dansk landbrug. Der vil vi virkelig kunne distancere os i forhold til vores konkurrenter i Europa. Det er flot, at Danmark kan være et foregangsland i forhold til implementeringen EU-tiltag,” siger den økologiske mælkeproducent.

NaturErhvervstyrelsen har udviklet en mobil-app, hvor du kan afprøve den nye funktion – dog uden støttetræk. Den kan hentes til iPhone og Android-telefoner ved at klikke her.

Afstemning

Hvad mener du om FarmEye?

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.