Her bobler det af optimisme: Vi kan godt få plads til 50 procent efterafgrøder

I går var jeg til FRDKs årlige generalforsamling og fagdag i Vissenbjerg. Og sikke en dag.

Normalt hører jeg ellers til dem, der synes, at generalforsamlinger og beretninger er en lille smule kedelige - og bare skal hurtigt overståes. Derfor glædede jeg mig egentlig også mest til den efterfølgende fagdag med masser af spændende indlæg om Conservation Agriculture og pløjefri dyrkning.

Men der havde jeg forregnet mig. For selvom fagdagen som forventet var superspændende, er det i dag indtrykket af generalforsamlingen, der sidder fast i mig her dagen derpå.

Det blev nemlig en sprudlende formiddag, hvor formanden leverede en både positiv og fremadskuende beretning, og hvor rekordmange af de fremmødte medlemmer bagefter nærmest stod i kø for at blive valgt ind i bestyrelsen.

Hele seks medlemmer var på valg og én trak sig af personlige årsager, så der var kampvalg mellem de mange velkvalificerede kandidater.

De nyvalgte blev Kaare Larsen, mælkeproducent i Nordsjælland, Henning Sjørslev Lyngvvig, landskonsulent i maskiner på Seges og Leo Bajlum, planteavlskonsulent i Vestjysk. Mens landmændene Henrik Terp, Søren Ilsøe og Torben Bay Jørgensen og planteavlskonsulent Erik Sandal, LMO blev genvalgt. Frederik V. Larsen og Søren Havgaard Christensen var ikke på valg.

Rider på en bølge

Ingen tvivl om, at FRDK og Conservation Agriculture (CA) rider på en bølge, fordi CA-dyrkningsformen er et rigtig godt bud på at løse landbrugets klima- og miljøudfordringer.

Det har omverdenen for alvor fået øjene op for i det forløbne år, og opbakningen fra det omgivende samfund giver masser af energi og optimisme.

Hvor er det dejligt med posivitet i landbruget. Det har manglet i de mange år, hvor landbruget ufortjent har været syndebuk hos politikere, forskere og i befolkningen - hvilket ofte har givet en pessimistisk stemning i erhvervet.

Et godt eksempel på FRDKs positive tilgang er, at i stedet for at boykotte de mange nye tvungne efterafgrøder, vælger FRDK at tage ja-hatten på, og siger:

»Nu har vi godt nok fået vores lyst til efterafgrøder styret. De nye krav er alt for voldsomme - selv for os. Men vi kan faktisk godt finde gode sædskifter, hvor 50 pct. efterafgrøder kan indgå.

Vi er blot meget kede af, at der ikke må indgå bælgplanter, da de er grundlæggende vigtige for at få en sund jord og de gode afgrøder. Men det arbejder vi videre på, og vi er sikre på, at det nok skal blive tilladt, for strømningerne peger den vej«.

Stor ros

Det skal de have ros for. De skal også have ros for ikke at begynde at hænge økologien ud, der lige nu er klimamæssigt trængt med deres hyppige jordbearbejdning.

Man fornemmer i stedet, at FRDK betragter økologerne som venner og kolleger, og forsøger at løse udfordringerne i fællesskab, blandt andet i det fælles Carbon Farm projekt.

Endelig skal de have ros for, at det truende glyphosat-forbud, der hænger tungt over erhvervet, ikke kommer til at fylde på en generalforsamling og fagdag som i går. Det kunne det ellers meget nemt have gjort - men det virker som om de fleste i FRDK er sikre på, at der nok skal komme en løsning, så pløjefri dyrkning kan fortsætte.

Der var enkelte bemærkninger om det, men det var ikke noget, der var på dagsordenen - og heller ikke noget, der fyldte i debatten.

Det gjorde derimod konstruktive forslag, gode ideer og en fantastisk god og optimistisk stemning.

Tak for det FRDK.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.