Her er afgrøden der redder dansk landbrug - og erstatter soja

Ugen på Spidsen: Græs kan være løsningen på en stor del af landbrugets udfordringer - både i forhold til miljøbelastning og i forhold til at nedbringe importen af soja, skriver ugens klummeskribent på Mark Plus.

Forestil dig, at en tredjedel af Danmarks landbrugsareal er lagt ud med græs. Resten dyrkes intensivt.

Tanken er faktisk ikke helt urealistisk.

Det vil være en dramatisk omlægning af landbrugsproduktionen i Danmark.

Men det kan måske være løsningen, hvis der også i fremtiden skal dyrkes intensivt landbrug i Danmark.

Mange fordele ved græs

Fordelene ved at dyrke græs er helt oplagte: Græs er godt for jordbunden og sædskiftet. Græs er godt i forhold til at binde kvælstof. Græs kræver ikke et ret meget kemi. Og græs kan binde store mængder CO2.

Læg dertil, at dyrkning af store arealer med græs i Danmark kan reducere Danmarks import af soja med ca. en tredjedel.

Med andre ord: Græs kan være med til at løse en række af de udfordringer, som landbruget står over for. Nogle mener endda, at der er tale om et vaskeægte guldæg.

Løsningen er, at store bioraffineringsanlæg skal forarbejde græs. Anlæggene skal dele det friske græs i forskellige fraktioner. Bl.a. et proteinkoncentrat med 20-40 procent protein, som vil være velegnet til foder til f.eks. svin, fjerkræ og fisk. Derudover vil der være en fiberpulp, som kan bruges som kvægfoder.

Det er det man med et fint ord kalder cirkulær økonomi, og det kan politikerne lide. Derfor har de allerede uddelt penge til at udvikle bioraffineringsanlæg, som skal kunne klare opgaven.

Tre forudsætninger for succes

Som med alt andet nyt og revolutionerende er der udfordringer. Og som i mange andre tilfælde er udfordringerne knyttet til tre centrale forudsætninger for, om nye tiltag bliver en succes: Efterspørgsel, kvalitet og pris.

Efterspørgslen efter dansk produceret protein er tilstede. Blandt andet fordi økologiske mælkeproducenter meget gerne vil lade dansk produceret protein afløse importeret soja.

Kvaliteten er bestemt af, om de anlæg der udvikles er tilstrækkeligt effektive. i bund og grund skal anlæggene kunne betale det samme for en foderenhed græs, som en ko kan.

Så er vi fremme ved prisen. Som med al anden ny teknologi vil bioraffinering af græs skulle understøttes økonomisk. Det er der flere muligheder for. man kan give tilskud, som man i sin tid gjorde med vindenergi. Eller man kan omlægge de eksisterende støtteordninger. Sidstnævnte kan blive virkelighed, når EU landbrugsreform fremlæges senere på efteråret.

Måske det baner vej for en revolution af dansk landbrug. En revolution som ikke alene vil være til gavn for miljøet - men også vil være til gavn for det samlede landbrugs økonomi.

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark og Mark Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark PLUS "Ugen på spidsen" sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet MARK og Mark PLUS, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning til omtalte emne.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.