Historiker revser dansk hvedeavl – men har han ret?

I dagens Politiken har Ole Jeppesen, industri- og erhvervshistoriker, en kronik, Mere gødning giver ikke rent mel i posen, der er blandt de mest læste på pol.dk.

Er indholdet så lige så rigtigt, som det er populært? Både og, mener to konsulenter ved Seges, som Landbrugsavisen.dk har talt med.

Ole Jeppesens overordnede påstand er, at den ekstra kvælstofkvote ikke vil komme brødproducenterne til gavn. De får ekstra kvælstof via brødhvedeordningen. Det er altså primært foderhveden, der får øget proteinindholdet.

Det er helt korrekt, siger Carl Åge Pedersen, chefkonsulent hos Seges.

”Han har fuldstændig ret i, at det der er interessant, er at få hævet proteinindholdet i foderkornet. Der er også maltbyg, der får for lidt kvælstof, men det store problem har været, at der har været for lidt protein i vores foderkorn,” siger Carl Åge Pedersen.

Fokus på udbytter - frem for protein

Chefkonsulenten giver desuden Ole Jeppesen ret i, at hvedeforædlerne primært har fokuseret på at øge udbyttet end proteinindholdet. Det er fordi, at det gav landmanden den bedste økonomi. At det skulle være et argument for, at markerne ikke har brug for ekstra kvælstof, forstår han ikke.

”Det er rigtigt nok, at med de gode betingelser, vi har i Danmark, så vil vi fokusere på at få et højt udbytte, men det er ikke et enten-eller. Der er intet til hinder for, at vi ikke både kan få et højt udbytte og øge proteinindholdet ved at fjerne undergødskningen,” siger Carl Åge Pedersen.

”Nogle siger, at man bare kunne vælge nogle sorter med højere proteinindhold, så er problemet løst . Problemet er bare, at de sorter giver et lavere udbytte, så det er ikke en løsning.”

Ole Jeppesen siger, at større vækst giver risiko for, at kornet går i leje.

”Bønderne er jo uddannet, så de ved, hvad de skal gøre for at det ikke går i leje osv.,” mener Carl Åge Pedersen.

Gødningsspild?

Historikeren mener desuden, at det vil være’ meget vanskeligt at undgå et ret stort gødningsspild, fordi mange landmænd uundgåeligt vil komme på den forkerte side af kornets optimum med risiko for negativ påvirkning af høstudbyttet og en betydelig merudledning af kvælstof.’

Samme frygt deler Carl Åge Pedersen ikke.

”Det vil være tåbeligt at give mere, end afgrøden har behov for. Det er klart, at der er en risiko for, at ved at grænsen hæves, så er der en risiko for, at nogle kommer over behovet, men gødningsregnskaberne viser,  at det ikke er alle, der bruger deres fulde kvote. For mig er et det et tegn på, at landmændene godt ved, at de skal tilpasse forbruget til behovet,” siger Carl Åge Pedersen.

Gevinst ved økologi er ideologisk

Ole Jeppesen syn på økologi som en gevinst for miljøet kalder Carl Åge Pedersen for ’en ideologisk betragtning’.

”Ved planteproduktion er der en almindelig enighed om, at der ikke er en udvaskningsgevinst ved at gå over til økologisk drift. Måske er der ved kvægbrug en gevinst. Ved svinebrug er udvaskningen større ved en økologisk bedrift end konventionel.”

Fokus på foderhvede i Danmark er naturlig

Ole Jeppesen redegør for den historiske udvikling omkring forædlingen af hvede til de danske marker.

Lars Eriksen, landskonsulent i korndyrkning, Seges, synes, at læsningen er interessant – men at det samtidig fortegner forædlingsarbejdet.

At andre lande har større fokus på forædling af brødhvede end Danmark, skyldes, at Danmark primært dyrker foderhvede. Men der er også dansk-forædlede brødhvedesorter, tilpasset vores klima, der er godkendte til brødhvedeordningen.

”Vores klima er velegnet til at lave høje udbytter i vinterhvede.  Det resulterer  i  lidt lavere proteinindhold, end det man kan opnå i de kontinentale dele af Europa. Men proteinindhold nede på de niveauer, der er set de senere år, er en følge af kvælstofmangel. De nye kvælstofnormer vil øge både udbytte og proteinindhold, og samlet set medføre en betydelig stigning i proteinhøsten pr. hektar” siger Lars Eriksen.

”Størstedelen af de hvedesorter, vi dyrker i Danmark, er forædlet i Danmark og tilpasset danske forhold” siger Lars Eriksen.

”Mange har en naiv forestilling om de fantastiske sorter, der var engang, men ligesom de færreste vil køre i en Ford T i dag, er landmændene ikke tjent med at dyrke forældede sorter” siger Lars Eriksen.