Historisk dag: Gødskningsloven trådt i kraft (rettet)

Der var usikkerhed hen mod slutspurten, men sidste uge blev den nye landbrugspakkes lovforslag om afskaffelse af de reducerede gødskningsnormer vedtaget.

I dag træder den nye gødskningslov i kraft.

Loven gør, at landmændene får lov til at give cirka 16 procent mere gødning, siger Ivar Ravn, direktør for Seges, Planter & Miljø.

"Vi ved, at mange har været ude at købe ekstra gødning, men dem der ikke har, de skal se at få det gjort, ellers risikerer de, at der ikke er mere. Vi nærmer os tiden, hvor vi kører med gødningssprederen første gang," siger Ivar Ravn.

Efter ændringen er der kun en undergødskning tilbage på syv procent i forhold til økonomisk optimum. De sidste syv procent afskaffes næste år.

Det betyder, at landmændene i løbet af to år får adgang til 25 procent mere gødning.

Årets unge landmand giver op: Begærer sig konkursKvæg · Økonomi 23. august · 10:13

Mange landmænd vil kunne mærke resultater allerede i dette års høst, vurderer Ivar Ravn.

"Alt andet lige, så vil der efter at have kørt med undergødskning en del år, være jorder, der er så underforsynede, at det ikke er sikkert, at det slår fuldt ud igennem i år et, men det bør slå igennem et langt stykke hen ad vejen hos mange," siger Ivar Ravn.

Ved udbyttet er årsvariationen stor - alt efter vejr og andre forhold - men ved proteinindholdet kan det mærkes med det samme, siger han.

"Den burde give binko med det samme," siger han.

Rettet mandag d. 7. marts kl. 18.15: NaturErhvervstyrelsens presseenhed havde ved en fejl oplyst om, at gødskningsbekendtgørelsen trådte i kraft fredag. Der var ikke tale om bekendtgørelsen, men selve loven. Gødskningsbekendtgørelsen - som implementerer loven, og giver landmænd ret til at gødske ekstra - ventes først at blive underskrevet af ministeren senere denne uge.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Hvad hed LandbrugsAvisen tidligere?

  • Land & Liv

  • Landsbladet

  • Landbrugsbladet

  • Landbrugs Tidende

Det var rigtigt

Det var forkert