Hvede er bedre for miljøet end vårbyg

Tidligt sået vinterhvede, hvor halmen fjernes hvert andet år, er det bedste af seks korndyrkningssystemer med hensyn til den samlede miljøbelastning.

Hvad er det bedste korndyrkningssystem, hvis man ser på det store billede, hvor der tages hensyn til bl.a. udledning af drivhusgasser og næringsstoffer til miljøet, optimal arealudnyttelse, og den dyrkede jords kvalitet?

I samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet har Novozymes undersøgt dette ved hjælp af livscyklusanalyser af seks forskellige systemer med korndyrkning. De fandt, at tidligt sået vinterhvede, hvor halmen fjernes hvert andet år og bruges til bioraffinering, er det bedste af seks forskellige korndyrkningssystemer, når man ser på den samlede miljøbelastning.

Resultaterne er publiceret i en rapport udgivet af DCA, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.

Større udbytte

I de seks systemer med korndyrkning indgik enten vårbyg eller vinterhvede og forskelligt såtidspunkt, efterafgrøde og udnyttelse af halm.

Forskerne tog højde for bl.a. kerne- og halmudbytte, kulstoflagring i jorden, udledning af drivhusgasser, udnyttelse af det dyrkede areal og tab af næringsstoffer til miljøet. Et centralt element var halmudnyttelsen, dvs. om halmen blev nedmuldet på marken eller udnyttet i et bioraffinaderi til samproduktion af bioethanol, biogas og bioelektricitet.

»Systemet med tidligt sået vinterhvede og fjernelse af halm hvert andet år, var bedst, både med hensyn til udledning af drivhusgasser og tab af næringsstoffer til miljøet. Det skyldes bl.a., at tidligt sået vinterhvede giver større udbytte af både kerne og halm end vårbyg og vinterhvede med normalt såtidspunkt. Ved mindre udbytter skal der nemlig spædes op med importeret korn, som beslaglægger landbrugsareal et andet sted i verden. Et andet forhold på plus-siden i dyrkningssystemet er, at halm udnyttes til at erstatte benzin, naturgas og elektricitet,« fortæller professor Bent T. Christensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

Det store billede

Analysen viser også, hvor vigtigt det er at se ud over markniveau, når man vurderer de samlede miljømæssige konsekvenser af kornproduktion. Forskerne anbefaler, at man i højere grad ser på planteproduktion i et fuldt livscyklus-perspektiv. Forskelle i udbytte mellem dyrkningssystemerne kan have væsentlig betydning for deres indbyrdes miljøprofil, og udnyttelse af halm til bioraffinering kan forbedre miljøprofilen betydeligt.

»Samarbejdet med jordbrugsforskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet har været særdeles udbytterigt og løftet analysen op på et højt fagligt niveau,« siger bæredygtigheds-specialist ved Novozymes Jesper Hedal Kløverpris, som har lavet livscyklusanalysen. Bent T. Christensen er helt enig:

»Dette samarbejde har ført til resultater, som har givet os en ny og meget mere nuanceret vinkel på bæredygtighed i kornproduktion,« siger han.

Læs mere i LandbrugsAvisen, der udkommer i dag 14.oktober. Læs som e-avis her. Tegn et abonnement på LandbrugsAvisen og få en fem ugers gratis prøveperiode.

Faktaboks

De 6 dyrkningssystemer 

  • Vårbyg med olieræddike som efterafgrøde og 100 pct. halmnedmuldning
  • Vårbyg med olieræddike som efterafgrøde og 50 pct. halmfjernelse (til bioraffinering)
  • Vinterhvede, normal sådato og 100 pct. halmnedmuldning
  • Vinterhvede, normal sådato og 50 pct. halmfjernelse (bioraffinering)
  • Vinterhvede, tidlig sådato og 50 pct. halmfjernelse (bioraffinering)
  • Vinterhvede, normal sådato, olieræddike som mellemafgrøde, og 50 pct. halmfjernelse (bioraffinering)

Resultater: dyrkningssystemernes placering i rækkefølge (bedst står først, dårligst står sidst):

  • Klimamæssigt: 5, 6, 4, 2, 3, 1
  • Næringsstof-tab: 5, 6, 3, 4, 1, 2

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.