Igen fald i salg af sprøjtemidler
Nyt system er en del af forklaringen

Igen i år viser Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik et fald i salget af plantebeskyttelsesmidler målt på både mængden af aktivstoffer og i belastning.

Det skriver Dansk Planteværn i en pressemedelelse.

"Det er en udvikling helt som vi har forventet,  Indførelsen af det nye afgiftssystem 1. juli 2013 har haft stor indflydelse på hele markedet for plantebeskyttelsesmidler allerede inden de nye afgifter blev indført. Vi ved positivt, at der blev indkøbt store mængder til lager, og det betyder, at landmændene selvfølgelig skal have opbrugt de eksisterende lagre, før der købes ind igen. Derfor vil markedet nok være atypisk nogle år endnu,"skriver Dansk Planteværn.

Eva Kjer: Landmænd sprøjter grønnereMark Fredag 8. januar 2016 · 10:17

Ser man på det reelle forbrug, som bliver opgjort via landmændenes sprøjtejournaler, er dette på linje med sidste års forbrug. Belastningsberegninger på grundlag af sprøjtejournalerne viser et fald i belastningen på 18 % i forhold til vækståret 2010/11. Der vil altid være udsving i forbruget fra år til år, for hvor meget der sprøjtes afhænger helt af, hvilke og hvor store de aktuelle problemer er med sygdomme, skadedyr og ukrudt.

"Sammenlignet med landene omkring os er forbruget af plantebeskyttelsesmidler i Danmark det laveste, og det viser, at landmændene har godt styr på forbruget og kun bruger det, der er nødvendigt for at holde afgrøderne fri for skadevoldere," skriver Dansk Planteværn.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.