Institutleder: "Miljøet får det bedre med landbrugspakken"

Svend Christensen, leder af Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, føler behov for at påpege det bredere perspektiv.

Svend Christensen, professor og institutleder ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, melder sig nu i debatten om landbrugspakken.

"Jeg savner det bredere perspektiv. Man er gået fuldstændig over i kun at tale om tal, og ikke hvad hele landbrugspakken kan bidrage til," siger Svend Christensen til Landbrugsavisen.dk.

"Jeg  mener, at miljøet får det bedre med landbrugspakken fordi der er fokus på at løse problemer lokalt. Det er uafhængigt af tallene, der lige nu kører i debatten."

Han påpeger, at man skal se på miljøeffekten over mere end et år. Det skyldes, at varierende nedbør og temperaturer har meget stor betydning for planternes vækst og udnyttelse af kvælstof. Så udledningen varierer meget mellem årerne.

Landbruget reguleres anderledes

Han påpeger, at alle andre industrier måles på, hvad de udleder til miljøet. Landbruget er undtagelsen. Det skyldes, at man ikke tidligere har haft nok viden eller teknologier til at regulere efter udledning. Derved har man reguleret bredt med en kam på input, altså gødskningsnormer.

Det skal der gøres op med, siger institutlederen.

Miljøet er bedre tjent med regulering af udledninger, fremfor regulering af hvor meget kvælstof man bruger, da videnskabelige resultater viser, at der er stor forskel på hvor effektivt forskellige afgrøder og jordtyper udnytter kvælstof, påpeger han.

"Vi har ikke haft viden nok til det i de første vandmiljøplaner. Nu har vi efter min vurdering  tilstrækkelig viden og kan gøre det kosteffektivt," siger institutlederen.

Tjene flere penge

Den nye viden handler blandt andet om, hvordan afgrøderne vokser nedad i rodzonen og udnytter  både vand og næringsstoffer. Den viden kan nu bruges til at gøde planterne mere optimalt og samtidig reducere udvaskningen af kvælstof.

Nyuddannet 27-årig bliver chef på landbrugsskole 23. juni · 10:28

Det betyder også, at landmænd, der tidligere har været begrænset  af den generelle regulering, fremover kan høste mere.

"Hvis landmændene er dygtige og formår at udnytte den ny viden,  betyder det, at landbruget kan tjene flere penge, som kan bruges til at investere i ny teknologi," siger institutlederen.

Han påpeger, at der også er kommet  et nyt satellitprogram, så man kan følge med i afgrødens vækst og og se, hvad planterne har behov for af kvælstof. Derved vil landmænd ikke spilde handelsgødning på marker, der ikke har brug for det.

"Den nye målrettede regulering åbner op for  landmanden får frihedsgrader til at bruge den nye teknologi," påpeger han.

Målinger er positivt

Et andet væsentligt element, der har været glemt i debatten, er, at der skal sættes 100 nye målestationer op rundt om i landet. Miljøets tilstand skal overvågen med målinger, så man kan følge positive og negative ændringer i udledningen både lokalt og regionalt, siger han.

"For mig er det også vigtigt at kunne følge udviklingen. For hvis udledningen af kvælstof ikke falder som forventet, kan man finde problemet og  sætte prop i, hvis man ikke kan løse det."

For både landbrug og miljøfolk handler det nu om at finde sammen om at i fællesskab iværksætte de nye virkemidler til gavn for både miljøet og landbruget.

"Vi skal få talt om, hvordan vi opnår en solidaritet om at nå målene," siger han.

Mere om temaet

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Hvilket år er adm. direktør for Landbrug & Fødevarer Karen Hækkerup født?

  • 1966

  • 1970

  • 1974

  • 1978

Det var rigtigt

Det var forkert