Jyske Markets: Europæisk hvede lurer på prishop til 165 kr.

Prisen på Matif-hvede for marts termin 2019 er ca. 155 danske kroner pr. hkg. Står vi overfor et prishop?

Kan europæisk hvede tage et nyt solidt prishop i den nærmeste fremtid?

Ja, lyder det fra Jyske Markets i deres daglige kommentar til afgrødemarkedet.

Prisen for Matif-hvede er pt. ca. 207 euro pr. ton (ca. 155 danske kr. pr. hkg) for marts termin 2019, og bryder hveden først igennem det loft kan prisen hurtigt lande i nærheden af 220 euro pr. ton. (ca. 165 danske kroner pr. hkg), som også var pristoppen først i august, lyder vurderingen ud fra fra tekniske analyser.

Til fordel for den udvikling taler også, at det franske landbrugsministerium i går nedjusterede forventningerne til landets hvedeproduktion fra 36,1 mio. ton til 35,1 mio. ton. Det er et fald på små 3 procent sammenlignet med estimatet tilbage i juli.

Faldet i udbytter tilskrives den varme sommer, som har forårsaget ekstrem tørke hen over Europa denne sommer. Og spørgsmålet er, om vi har set de sidste nedjusteringer af de europæiske hvedeudbytter, om end franskmændene står for langt den største eksport, lyder det fra Jyske Markets.

Hertil kommer, at Ruslands synes at have begrænsede forsyninger af hvede af høj kvalitet samt en svækket euro.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.