K-borgmester: Jeg har ikke tillid til Rasmus Jarlov

Knud Kristensen, konservativ borgmester, er ked af, at Eva Kjer Hansen har måttet trække sig.

Knud Kristensen, konservativ borgmester i Vesthimmerlands Kommune,  kalder det 'dybt urimeligt', at Eva Kjer Hansen har måttet trække sig som miljø- og fødevareminister.

"Som jeg ser billedet, så synes jeg, at det er helt urimeligt, at vi har en minister, der har trukket sig; som havde den helt rigtige faglige, politske indsigt i forhold til det, hun var sat i gang til at gøre; i forhold til at give landbruget vilkår, hvor de kan gødske planterne, som de har brug. Det er jeg virkelig ked af," siger Knud Kristensen.
 

Han har i den forløbne uge kommunikeret direkte, både talt, sendt sms-beskeder og emailet, med partileder Søren Pape Poulsen og landbrugsordfører Rasmus Jarlov, siger han.

Eva Kjer Hansen har sagt, at hun havde fremlagt baggrunden for tabellen, hvor de har puljet baseline-årene i 2015 - og at forligspartierne var med på denne tilgang. Rasmus Jarlov har omvendt sagt, at den rette sammenhæng ikke har været tydeligt.

Knud Kristensen mangler dog stadig at få svar på, hvorfor Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ikke har følt sig misinformeret, mens Konservative har.

"Det har jeg aldrig fået svar på," siger Knud Kristensen.

Han understreger dog, at det er svært for ham at konkludere fuldt ud, når han ikke selv har deltaget i forhandlingerne.

Den seneste uge har det handlet om, hvorvidt Konservative har tillid til Eva Kjer. Har du tillid til Søren Pape Poulsen og Rasmus Jarlov?

Landbrugsmæglerne: Disse købere af landbrug mødte vi på AgromekØkonomi 8. december · 15:19

"Jeg har fin tillid til Søren Pape, for han har ikke siddet med ved de forhandlinger, og den måde han er blevet trukket med i proces, det er vores landbrugsordfører, der må stå på mål for det," siger Knud Kristensen.

Har du tillid til Rasmus Jarlov?

"Det nå jeg sige, det har jeg ikke," siger Knud Kristensen.

Knud Kristensen slår fast, at han ikke kunne finde på at forlade Det Konservative Folkeparti. Men han ser en udfordring i at arbejde seriøst som konservativ på at gavne landbrugets forhold, siger han.

"Jeg har ikke ret mange muligheder, for jeg er konservativ. Det er den mulighed, jeg har. Det kan jeg ikke ændre på. Fremtiden kan blive rigtig svær, men vi møder dem jo på et eller andet tidspunkt på Christiansborg, og så må vi spørge ind til det," siger Knud Kristensen.

Rasmus Jarlov og Søren Pape Poulsen har gentagne gange sagt, at de mener, at landbrugspakken er nødvendig for at hjælpe landbruget - og de ekstra miljøtiltag, de efterspørger, skal således ikke skade landbrugets konkurrenceevne.

Landbrugsavisen.dk arbejder på at få en kommentar fra Rasmus Jarlov.

Mere om temaet

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Hvornår havde vi sidst landsdækkende hvid jul i Danmark? 

  • 2010

  • 2008

  • 2006

  • 2004

Det var rigtigt

Det var forkert