Kamp om halm ikke usandsynligt

Halmleverandører har i flere år beklaget, at efterspørgslen på halm dalede i takt med at varmeværker stoppede med halmfyring. Men i fremtiden kan der blive kamp om halmen. Det påpegede Allan Lunde, Maabjerg Bioenergy,mandag eftermiddag på en konference om halm på Christiansborg.

Maabjerg Bioenergy planlægger at bruge 300.000 ton halm til biotehanol, hvis den planlagte spritfabrik får et politisk sikkert fundament at stå på. Samtidig er et halmvarmeværk i Lisbjerg ved Aarhus under opstart og skal bruge halm.

»Det må være en fantastisk situation for halmleverandørerne,« siger Allan Lunde.

Ønsker iblandingskrav

Allan Lunde peger på, at hvis Danmark skal være selvforsynende med bioethanol, når iblandingskravet i benzinen stiger i 2020, så kan halm være vejen. I dag kommer bioethanol ellers fra udlandet, typisk USA og Sydamerika, hvor det er lavet af sukker og majs. En tilsvarende proces med bioethanol lavet af korn er ikke tilladt i Danmark.

Maabjerg Bioenergy driver i dag et stort biogasanlæg og et kraftvarmeanlæg. Ved at tilføje et bioethanolanlæg, kan værkerne udnytte restprodukter fra de forskellige produktioner endnu mere effektivt.

Skal bioethanolfabrikken i Maabjerg blive til noget, skal politikerne lave et iblandingskrav om andengenerations bioethanol i benzinen. Desuden skal de lave en garantiordning, så Maabjerg kan optage lån billigere. Andengenerations bioethanol er nemlig en ny teknologi, og derfor er det sværere at tiltrække billig finansiering.

Svær politisk beslutning

Thomas Danielsen, venstres energiordfører er positiv over for tanken og erkender, at det er et politisk spørgsmål.

»Vi er i gang med et beslutningsprospekt over de samfundsøkonomiske konsekvenser,« siger han.

Samtidig gør han opmærksom på, at det er et svært tidspunkt at træffe en afgørelse, fordi man ikke kender EU-kravene på området fra 2020 til 2030.

»Vi ved ikke om andengenerations bioethanol tæller dobbelt på miljø efter 2020,« siger han.

I dag tæller det dobbelt så meget i klimaregnskabet at bruge andengenerations bioethanol (bioethanol lavet på affald, red.) i forhold til første generations biobrændsel (bioethanol lavet på afgrøder, red.)

5.000 nye job

Ifølge Hans Stougaard, formand for DAnske Halmleverandører er der 5.000 nye arbejdspladser at hente, hvis man begynder at anvende den uudnyttede halmressource på mere end to mill. ton. I dag pløjes halmen ned, men det Nationale Bioøkonomi Panel har beregnet, at der er 2000-2500 nye arbejdspladser pr. 1 mio. ton halm, der bringes i anvendelse.

Teknologisk Institut, Danske Halmleverandører og innovationsnetværket INBIOM var arrangører på konferencen om halm på Christiansborg.