Kartoflerne står godt i Nordjylland

Kartoffelmarkerne står til at give et højt udbytte med en god stivelsesprocent.

Kartoffelmarkerne står flot i Nordjylland, beretter Carl Chr. Pedersen, formand for Agri Nord, over for Nordjyske Stiftstidende.

I Nordjylland tages det meste af høsten først om nogle uger. Generelt forventer han jævn, måske under middel kornhøst.

Lige nu står kartoflerne til at få et højt udbytte med en god stivelsesprocent. Af Nordjyllands 5000 hektar kartofler bruges de 4500 til at lave kartoffelmel på AKV Langholt. Kartoffelmelsfabrikkerne har berettet om gode kampagner de seneste år.

Det eneste, der for alvor truer, er kartoffelskimmelen, skriver avisen.

"I de her perioder med fugt og høje temperaturer kan skimlen sprede sig eksplosivt," siger Carl Chr. Pedersen, der understreger vigtigheden af plantebeskyttelse.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.