Kommuner: Landbrugspakken kan give mere nitrat

To kommuner frygter øget nitratindhold i private vandboringer, der ligger højere end de almene.

To kommuner, Mariagerfjord Kommune og Aalborg, siger til DR Nyheder, at de frygter mere nitrat i drikkevand fra private brøndboringer, der ligger relativt højt, når landbrugspakken kommer.

Landbrug & Fødevarer påpeger dog, at der også er tiltag i Landbrugspakken, der mindsker nitratudledningen.

DR skriver, at problemet med nitrat især findes nitratbæltet, der går fra Nordsjælland til Djursland og fra Himmerland til Vendsyssel og Thy. Også sandede jorde i Vestjylland kan have større nitratnedsivning.

"Hvis der gødes mere, så kan der være større risiko for nitratforurening i enkeltindvinderes boringer, fordi de oftest ikke er så dybe. De er dårligere beskyttet af lerlag end de dybere boringer til almene vandværker. Det kan dog ikke siges entydigt, fordi det afhænger af den lokale geologi," siger Jørgen Ussing, miljøchef i Mariagerfjord kommune.

Af 1350 hustande med privat brønd i Mariagerfjord Kommune overstiger 41 procent den officielle nitratgrænseværdi på 50 mg/l. I disse tilfælde sender kommunen et brev om, at vandet ikke må bruges til spædbørn.

Seks procent af boringerne hos Mariagerfjord Kommune har over 100 mg/l. Så giver kommunen et påbud om, at ejeren skal tilslutte sig et alment vandværk - eller enten udbedre renovere eller forny boringen.

I Aalborg Kommune overstiger nitratindholdet 50 mg/l i 16 procent af de 1.355 private brønde. En procent overstiger 100 mg/l.

L&F: Bliver ikke et problem

Landbrug & Fødevarer pointerer, at ikke alle landmænd vil bruge deres fulde gødskningsret.

Desuden har Landbrugspakken kompenserende tiltag.

"Der kommer kompenserende tiltag allerede fra 2016, og det er desværre blevet lidt overset i hele den her diskussion om landbrugspakken. Selvom den målrettede regulering først kører fra 2018, så er der andre miljømæssige tiltag i pakken inden da, så vi mener ikke, at det vil være noget, man kan måle i boringerne," siger direktør i Landbrug & Fødevarer, Flemming Nør Pedersen.

Faktaboks

Nitrat kan i tarmsystemet omdannes til nitrit, der kan binde sig til hæmoglobin i blodet, så det ikke kan optage ilt. Voksne kan omdanne det til hæmoglobin igen - men små børn kan ikke. Derfor er der i 70'erne set eksempler på blå børn på grund af højt nitratindhold.

Nitrat kan også reagere i kroppen med aminosyrer og danne nitrosaminer, som er kræftfremkaldende. Nitrosaminer findes også i en række fødevarer.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.