Foto fra 4. januar 2015. Vinterhvede, Mariboss, sået den 12. september 2014. Fra venstre side er der tilført 10, 20 og 30 kg N i svovlsur ammoniak 6. oktober 2014. Marken er ikke sprøjtet med mangan i efteråret. Manganmangel har været et problem hvert år bortset fra et år med vårbyg, hvor der var brugt flydende ammoniak
Vinterbyggen på den anden side er sprøjtet to gange med mangan. Ingen visuelle forskelle den 4. januar
Foto fra maj 2015. Vinterhvede Mariboss, sået den 12. sept. 2014. Ugødet hvede er gået ud, og der er sået vårbyg rundt om forsøget
Billede 1 af 3
Af Ove Englund, planteavskonsulent, Centrovice
Mangan er det mikronæringsstof, hvor vi oftest ser mangelsymtomer. Samtidig er det en mangel, der relativt nemt og billigt kan afhjælpes, hvis vi har fokus på problemet og udviser ”rettidig omhu”.
Enhver landmand, der kender sin jord, ved også, hvor der er risiko for manganmangel, og bør være ekstra opmærksom på følsomme afgrøder som vinterbyg, vårbyg og havre.
Den almindelige metode med udsprøjtning af f.eks. 1,5 kg mangansulfat plus spredeklæbemiddel er velkendt. Jeg vil kun understrege, at tilsætning af spredeklæbemiddel er absolut nødvendigt for, at mangan ikke kun udsprøjtes på bladene, men også kommer ind i planten. Da mangan ikke er mobilt i planten, er der oftest behov for flere sprøjtninger.
Sprøjtning først på dagen med efterfølgende sol er at foretrække - hvis det er muligt. Pas dog på efterfølgende frost der kan svide planterne.
Sure gødninger
Ellers vil jeg her bruge resten af min sparsomme plads på afhjælpning af manganmangel ved hjælp af sure gødninger.
Det er for mig helt primært svovlsur ammoniak, og kun den bedste kvalitet bør bruges ved bredspredning. Pas på, for der er flere kvaliteter på markedet.
For det første skabes et surt miljø omkring rødderne, hvilket betyder at optageligheden af mangan stiger betragteligt. Dernæst stimuleres rodvæksten, og det giver i sig selv et meget større areal, hvorfra der kan optages mangan.
Siden 2013 har jeg lavet en del ”forsøj”. Det vil sige få behandlinger med efterfølgende observationer.
Mit bedste ”forsøj” er fra 2014/2015 i vinterhvede, der var sået den 12. september. Den 6. oktober spredte vi henholdsvis 10, 20 og 30 kg kvælstof i svovlsur ammoniak i et område af marken, hvor der stort set altid er manganmangel. Fra januar 2015 observerede jeg stærk manganmangel mellem de tre gødningsstriber, og i foråret var der kun de gødede striber tilbage.
Bemærk, at allerede ved 10 kg kvælstof i svovlsur ammoniak overlevede det meste af hveden.
Derfor bør vi også bruge svovlsur ammoniak til afhjælpning af manganmangel her i foråret.
Tidligt forår bredspredes i problemområder (vintersæd) ca. 150 kg svovlsur ammoniak (21 pct. kvælstof og 24 pct. svovl), til erstatning af sammen mængde kvælstof i planlagt gødning.
I vårsæden iblandes samme mængde svovlsur ammoniak i udsæden.
Jeg vil understrege, at begge tiltag - sprøjtning og gødskning - bør bruges til bekæmpelse af manganmangel. Kun på denne måde sikres det bedste resultat.
Relaterede artikler
Kommentarer