Økologikongressen er organiseret af Landbrug & Fødevarer, Seges Økologi og Økologisk Landsforening.
Foto: Torben Worsøe.Der er rift om de alternative gødningsformer, der opstår som restprodukter fra produktion på fabrikker og fra byer. Og i takt med diskussionen om, at økologer på sigt skal give afkald på at måtte bruge konventionel gylle som en del af gødningen, stilles der skarpt på restprodukter fra byerne, som kan bringes tilbage til jorden igen, bl.a. hos økologer.
»Der er stor konkurrence fra det konventionelle landbrug, hvor der sker meget innovation med recirkulering. De viser også stor interesse for restprodukter,« siger Margrethe Askegaard, Seges Økologi, der holdt indlæg på økologikongressen torsdag.
Afhængig af input
De konventionelle er dog ikke den eneste barriere. Så længe, man har lov at bruge konventionel svinegylle, der er nemt at få fat i og billigt, sker udviklingen i retningen af at bruge næringsstoffer, der er recirkuleret fra byerne også langsommere hos økologerne, påpeger hun.
Samtidig står regler for økologerne nu og da i vejen for, at man tager nye midler i brug, og det bør der arbejdes på.
Samtidig skal økologerne forholde sig til, hvad forbrugerne synes om, at for eksempel spildevandsslam som gødning kan komme på tale som økologisk gødning.
Ifølge Margrethe Askegaard er recirkulering af næringsstoffer en vigtig del af den økologiske tankegang. Derfor er det også et paradoks, at ingen af de næringsstoffer, som er i de produkter økologer sælger, vender tilbage til markerne. Det vil på sigt udpine jorden, hvis man fjerner næringsstoffer uden at erstatte dem. Økologernes overlevelse afhænger altså delvis af input fra det konventionelle landbrug, eller fra de byer, der også anvender de økologiske fødevarer.
Kommentarer