Kortlægningen af grundvandet færdig

For at fremtidssikre drikkevandet er grundvandet nu blevet kortlagt. I alt indgår 40 procent af Danmarks undergrund i kortlægningen.

Arbejdet med at analysere og vurdere områder blev sat i gang i 1999 og er udført af de tidligere amter og Naturstyrelsen med faglig bistand fra GEUS og Aarhus Universitet. Grundvandskortlægningen har samlet set kostet 2,2 mia. kroner.

På baggrund af kortlægningen er der nu udpeget ca. 7.000 km2 områder, der er særligt følsomme over for nitrat og sprøjtemidler. Heraf er 5.000 km2 udpeget som indsatsområder, hvor der kan være behov for bedre beskyttelse, og hvor kommunerne derfor skal lave planer for, hvordan de vil beskytte drikkevandet. Det svarer til et areal på størrelse med den del af Jylland, der ligger nord for Limfjorden.

"Det er en omfattende og vigtig samfundsmæssig opgave, der nu er løst, som vil komme alle danskere til gode. For når vi ved, hvor vores sårbare grundvandsressourcer er, kan vi bedre målrette vores indsatser og beskytte grundvandet, så vi også i fremtiden kan bruge grundvand til drikkevand uden at skulle rense det først," siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse.

Kortlægning skal hjælpe kommuner

Det er op til den enkelte kommune, hvordan de vil beskytte drikkevandet. Men de kan for eksempel rejse skov, opkøbe arealer, øge overvågningen eller lave frivillige aftaler med lodsejerne om nitratreduktion.

"Staten har kortlagt den del af den danske undergrund, hvor der er vigtige grundvandsressourcer, som vi gerne vil sikre en endnu bedre beskyttelse. Nu er det op til kommunerne at beslutte, hvilke indsatser de vil gennemføre, så grundvandet i deres område får den bedst mulige beskyttelse," siger Esben Lunde Larsen.

L&F holder øje

Landbrug & Fødevarer hilser med tilfredshed, at 15 års arbejde med at kortlægge Danmarks grundvand nu er afsluttet.

"Det er vigtigt, også for dansk landbrug og for fødevaresektoren, som er store vandforbrugere både på virksomhedsniveau og ude på bedrifterne, at vi har godt, sundt og sikkert drikkevand. Det har vi heldigvis også stort set i hele Danmark," siger direktør Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer, til Ritzau.

"Vi er gerne med på at drøfte med kommunerne, om landbruget kan spille en rolle, hvis der er nogle steder, hvor der er udfordringer i forhold til at blive ved med at bruge det urensede grundvand som drikkevand," siger Flemming Nør-Pedersen.

Men hvis der skal sættes begrænsninger for landmændene, skal det ske med rimelige virkemidler, siger han.

"Nu skal kortlægningen udmøntes af landets kommuner, og der vil vi holde øje med, at de indsatsplaner, der kommer ud af kortlægningen, er proportionale."

"Det vil sige, at hvis man har et problem, så griber man ind med proportionale virkemidler og ikke bare kører restriktioner ud over hele den dyrkede flade."

Han nævner en verserende strid med Aarhus Kommune som eksempel.

Her vil kommunen forbyde landmænd at anvende sprøjtegifte på arealer i den sydlige del af kommunen. Men det er ifølge landbruget et indgreb, der er uden fagligt belæg og som rammer landmændene uforholdsmæssigt hårdt.

Bekendtgørelsen om udpegning af drikkevandsressourcer er netop trådt kraft.