Koster kassen: Landmand må kassere 65 hektar som maltbyg

For Jørn Dalby, landmand på Falster, har heden i foråret kostet ham dyrt på vårbyggen. Kerneudviklingen har været lille, og så fordeles proteinet på en mindre masse. Dermed har proteinindholdet steget.

"Det er jo en naturlov," konstaterer Jørn Dalby.

Han har haft 180 hektar med vårbyg i år, hvoraf knap halvdelen har for højt proteinindhold til at kunne bruges som maltbyg. Grænsen er 11,5 procent protein. Han regner med, at han mister maltbygafregningen på de 65 hektar.

Det er på lettere marker, der gav under 72 hektokg pr. hektar, hvor proteinindholdet brød loftet. Afregningen giver 15 til 20 kr. mindre for maltbyg end foderkorn. Hvis man regner med 65 hektar gange 70 hektokg gange 15 kr. pr hektar giver det et tab på lige under 70.000 kr. for Jørn Dalby.

Landbrugsavisen.dk har haft kontakt til foderstoffen og malterierne, der endnu ikke har et overblik over de arealer, hvor vårbyggen må kasseres som maltbyg. Jørn Dalby er dog ikke i tvivl om, at problemet er udbredt.

"Der er rigtig mange på Lolland, der lider samme skæbne som mig," siger Jørn Dalby.

Tilbage i 80'erne og 90'erne, hvor landmændene måtte tildele mere kvælstof, kunne det også ske, at vårbyggen havde for højt proteinindhold, men på det seneste har malterierne omvendt klaget over for lidt proteinindhold i en del vårbyg.

I år er kvælstofkvoten - på grund af landbrugspakken - hævet, men det rammer et uheldigt år.  Især på Lolland-Falster, hvor tørken har været værst.

"Det er jo en rigtig kedelig situation, at vi nu endelig får mere kvælstof, og så rammes vi af en tørke, hvor udbytterne ikke følger med op," siger Jørn Dalby.

Vil det få dig til at ændre din gødningsplan for vårbyggen næste år?

"Nej, jeg håber, vi får et normalt år med normal nedbør, og så høster vi sagtens otte tons vårbyg pr. hektar. Det plejer ikke at være et problem," siger Jørn Dalby.