Lüttichau: Gamle tal er særlig uheldigt midt i debat om landbrugspakken

Det er rigtig dårlig timing, at Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) ikke har opdateret tal om dansk grundvand, når man står midt i en dialog med EU om landbrugspakken. Det mener Frederik Lüttichau, formand for Sektion for Større Jordbrug, der er godt gal i skralden over, at SVANA ikke har opdateret WISE-databasen, hvor man bl.a. kan se udviklingen i kvaliteten af dansk grundvand.

Hvis man trækker en analyse i databasen i dag, viser den, at der er forhøjet nitratindhold i hvert fjerde grundvandsforekomst. SVANA har nemlig ikke opdateret databasen siden de første vandplaner og er således flere år forældede.

Men hvis SVANA havde opdateret databasen med tal, de i hvert fald har haft siden 2014, ville resultatet være, at der kun er forhøjet nitratindhold i hver tyvende grundvandsforekomst.

»Det er meget alvorligt, det handler om, at de har forkerte tal. Det er et meget følsomt tidspunkt, når der er så meget debat om effekten af landbrugspakken. Så bør styrelsen tænke, at EU skal opdateres med de nyeste tal på alle mulige måder. Det nytter ikke, at der dukker forkerte tal op, når de søger i WISE-databasen. Jeg kan godt forstå, at EU-kommissionen bliver nervøse, hvis det datagrundlag, de har, er anderledes end det, vi ser på,« siger Frederik Lüttichau.

Han peger på, at Sektion for større Jordbrug gerne vil tage ansvar og være med til at håndtere problemerne, hvor de er. Men det kræver så, at der er styr på tallene.

»Man kan komme i tvivl om, hvilke motiver styrelsen har, når de ikke har opdateret tallene, selv om der er en så overophedet diskussion om landbrugspakken og en pilotskrivelse fra EU. Jeg håber ikke, det er politiske motiver,« siger han.

Normal procedure

Ifølge vicedirektør i SVANA, Hans Christian Karsten, ligger der ikke politiske motiver bag den manglende opdatering, som er ganske naturlig.

»EU-databasen Wise er en frivillig rapportering, så Kommissionen har et grundlag for at sammenligne landene. Der indberettes kun data til WISE, når der er en ny vandområdeplan, og derfor er det ganske naturligt, at data i WISE er fra de første vandplaner,« siger han.

Han siger, at Miljø- og Fødevareministeriet har delt alle formelle og uformelle tal om tilstanden i det danske grundvand i den løbende dialog om landbrugspakken for at sikre, at der er en fælles forståelse af status for vandmiljøet i Danmark.

Miljø- og Fødevareministeriet er derfor ikke i tvivl om, at Kommissionen er veloplyst om tilstanden og fremskridtet for det danske grundvand. Derfor må medarbejderne i EU-kommissionen selv stå på mål for, hvorfor de trækker oplysninger, i WISE-databasen, der ikke er opdateret, når de møder landbruget.

Tynd forklaring

Den forklaring finder Frederik Lüttichau tynd.

»Jeg kan slet ikke forstå, hvordan man kan synes, det er naturligt, at tallene ikke er opdateret. Jeg formoder, at han også ser pressen og ser, hvordan der skrives om landbrugspakken og kvælstof. Det kan godt være, de ikke har pligt til at opdatere, men de burde gøre det, ikke mindst når de opdager, at kommissionen har et andet billede af tilstanden. Så burde man uden forsinkelse sørge for at opdatere tallene,« siger han.

Den 29. juni 2016 vedtog regeringen de nye vandområdeplaner. Derfor er Miljø- og Fødevareministeriet nu ved at forberede en opdatering af tallene fra vandområdeplanerne i WISE.