Landbrugselever først med verdensnyhed indenfor såsæt

Bygholms elever bliver blandt verdens første til at tage spritny rotor-harvesåsæt i brug.

Brochurer og andet materiale på Kuhns nye Venta serie, er ikke landet hos forhandlerne endnu, så ny er Kuhns rotorharvesåsæt, der bliver kaldt ”det sikre valg” i afgrødeetableringen.

Men MI Vejle har sørget for, at netop et eksemplar af KUHN HR 3040 D og Venta 3030 nu står klar til brug af eleverne på Bygholm Landbrugsskole, fortæller skolen i en pressemeddelelse.

At det er den absolut nyeste model inden for rotorharvesåsæt, der er blevet indkøbt, er ikke en tilfældighed, ifølge skolen. For her prioriterer man nemlig at være førende inden for præcisionslandbrug i undervisningen med bl.a. undervisning i elektronik, gps og isobus på landbrugsmaskiner, og at udstyret er de nyeste modeller.

»Det er vores opgave at ruste eleverne til arbejdet på fremtidens landbrug, og præcisionslandbrug er et vigtigt element, og det kræver, at vi har det nyeste og bedste udstyr,« fortæller Lars Thomsen, der underviser i teknik.

Han glæder sig til at tage de nye maskiner i brug sammen med eleverne.

»Hos MI er vi glade for det tætte samarbejde med Bygholm Landbrugsskole, der jævnligt besøger MI med deres elever. Det sætter vi pris på, for de unge mennesker kommer ofte med nye input til, hvordan de ser fremtidens maskinleverandør,« fortæller Christian Korsholm fra MI.

Bygholm Landbrugsskole har allerede nye Case IH-traktorer (130 og 165) med gps, Geoteams gps til øvrige traktorer og en Rauch Axis M 30.2 EMC Isobus gødningsspreder med gps og mulighed for gradueret gødningstildeling. 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.