Landmænd mangler penge til minivådområder

LandboNord har 20 landmænd på venteliste til minivådområder, men de mangler pengene til at komme i gang

Landmænd i Nordjylland er begejstrede for ideen om at etablere minivådområder som virkemiddel. Faktisk så begejstrede, at 20 landmænd i øjeblikket står på venteliste til at oprette minivådområder på deres jord.

Eneste udfordring er at finde pengene til det. I efteråret afsatte daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen 20 mio. kr. af til etablering af minivådområder i landdistriktsprogrammet 2016 under overskriften »tekniske anlæg på agerjord«. Initiativet blev ikke blev godkendt af EU-Kommissionen, og beløbet er efterfølgende omprioriteret til vådområdeordningen i 2016.

»Det giver god mening at etablere minivådområder heroppe, hvor vi er rigtig kede af at skulle bruge efterafgrøder som virkemiddel. Minivådområder fjerner kvælstof, og vi får et fantastisk fint naturområde ud af det,« forklarer Anna Birgitte Thing, der er miljøfagchef i LandboNord.

Hun har været projektleder på de 12 minivådområde-anlæg, som allerede er etableret i LandboNords område. De er fuldstændig finansieret af midler fra miljøteknologiordningen. Et anlæg koster i omegnen af en halv mio. kr. og det giver ikke mening at tro, den enkelte landmand kan låne penge i banken til at etablere et minivådområde, siger hun.

Læs mere i Landbrugsavisen, der udkommer fredag  22. april.

Faktaboks

Minivådområder 

  • 12 landmænd i LandboNord har etableret minivådområder, mens 20 af deres kolleger er på venteliste til etablering af minivådområder som virkemiddel.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.