Landmand: Ikke plads til mere vand i de små vandløb

Vandoverfladen er allerede på niveau med jordoverfladen flere steder.

De små vandløb er vigtige at have med i vandområdeplanerne, for de kan opbevare vand, så der ikke bliver oversvømmelse længere nede ad åen. Sådan lød det i en video med vandløbsekspernten Bent Lauge Madsen her på siden for nogle dage siden. Men det billede kan Carsten Søborg, landmand i Nordjylland, ikke genkende.

»Vandet vil ikke kunne stå i sidevandløb ret længe, før det finder det vej ind over markerne de lave steder og skyller jorden ud i Ryå, det er en syg tanke,« siger han.

Lige nu er vandoverfladen betænkelig tæt på jordoverfladen, og markerne er våde, fordi drænene ikke kan komme af med vandet. Det er ikke godt for afgrøderne, mener han.

Carsten Søborg mener derimod, at Ryås bredde skal tilbage i den bredde, den havde i halvtredserne. Han har fundet kort fra 1954 og sammenlignet med i dag, og man kan rent visuelt se, at åen var bredere dengang, hvor den også blev oprenset.

»Dengang oplevede vi ikke oversvømmelser på den måde. Man kunne hente græs i engen med grønthøster. Nu kan det ikke bjærges mere, fordi der er vådt,« siger han.

Han mener, at det er blevet værre, fordi Nordjyllands Amt indsnævrede forløbet og kørte en mindre skærebredde i forbindelse med grødeskæring siden 2000, så vandet ikke kommer så hurtigt væk.

Lavtliggende område

Området er meget lavtliggende. Ifølge Carsten Søborg ligger bunden af Ryå i højde med havoverfladen de første 25 kilometer fra Limfjorden og ind i landet. Over de følgende 28 kilometer stiger den med i alt 13,5 meter.

Carsten Søborg er formand for det lokale vandløbslav og har bedt om, at man igen grødeskærer i hele vandløbsbredden.

»De siger, at det må de ikke. De må ikke ændre ved de sidste fem års praksis, fordi Ryå er udpeget som §3-å,« siger han.

Vådere marker

Bent Lauge Madsen lægger ikke skjul på, at det giver vådere marker og dårligere dræning, hvis vandet holdes tilbage i de øvre, små vandløb, og i Carsten Søborgs eksempel er der åbenbart allerede meget vand i de små vandløb.

»Det som er min pointe er, at ved at forsinke vandet øverst i de små vandløb med vådere marker til følge kan skåne nedstrøms marker for oversvømmelser,« siger han.

Bent Lauge Madsen mener, baseret på data fra USA, at hvis man holder vand tilbage i små øvre vandløb, mindsker man risikoen for vandskaber på 5-7 gange så store arealer nedstrøms.

Kan ikke flytte havet

Med hensyn til Ryå mener han, at det meget svage fald, som Carsten Søborg beskriver, ikke levner meget håb for de vandlidende marker – grødeskæring eller ej.

»Havoverfladen kan vi jo ikke flytte,« siger han.

Om man kan nå den tilstand, Carsten Søborg beskriver fra halvtredserne afhænger ifølge Bent Lauge Madsen af, om der er tale om mosejord, der har sat sig. I så fald kan man ikke regne med at nå tilbage til den tidligere tilstand.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.