Landmand kæler for humlebier: Hæver udbyttet

Hvis du kommer kørende i toget fra Sjællandssiden, så er Kruusesminde det sidste landbrug, du møder på højre side på Halskov, inden du kører ned i tunnelen.

Ejeren, Bjarne Hansen, bor ikke blot i flot natur – han arbejder også sammen med den, fortæller han til Landbrugsavisen.dk.

Et eksempel er hans bestøvning af sine hvidkløvermarker. I sommer bragte LandbrugsAvisen en artikel med Krenkerup Gods, der lejer 5-6 bistader pr. hektar.

Men det koster, og en billigere løsning er at arbejde sammen med naturen, mener planteavleren. Bjarne Hansen har i alt 300 hektar og 220 hektar i omdrift. Mellem 20 og 30 hektar er hvidkløver.

Han lejer selv 3-4 stader pr. hektar.

”Det er fint, hvis man vil tegne den forsikring, at have seks stader pr hektar, men så enkelt er det ikke,” siger han og nævner prisen på cirka 1500 kr. pr. hektar for de ekstra tre stader.

Han bruger også naturens oprindelige hjælpere: Humlebierne, også kaldet brombasser.

”Jeg har set værdien af humlebierne,” fastslår han.

Brombasser flyver ved lavere temperaturer end honningbier, der helst bevæger sig uden for stadet, når det er minimum 20 grader, siger han.

Sådan hjælper du brombasser

Bjarne Hansen har forskellige tips til, hvordan man kan hjælpe brombasser.

Han lægger bigballer ud i sydvendte levende hegn og remisser, som humlebierne kan bygge bo i. De holder i 10-15 år.
Med års mellemrum slår han brombærbuske væk fra stengærder. Det fritlægger stenene, så de bliver varme i løbet af dagen, og det kan bierne godt lide, siger han.

Græsbræmmer langs levende hegn og remisser er også nyttige for brombasserne. Han har gennem årene lagt mærke til, at de også flyver ud af de gamle musehuller i markkanten, hvor de har indrettet bo.

Et godt tip er også at lade en frønnet træstamme blive liggende. Eksempelvis i et gammelt spættebo kan bier og brombasser finde bo.

”Hvis man kan lave små tiltag for, at give bedre vilkår for brombasser, så er det værd at tage med,” fastslår Bjarne Hansen.

Hvis man dyrker rødkløver, så er brombasser essentielle, eftersom honningbier kan have svært ved at nå ned i de dybe blomsterrør, siger han.

Pas på med sprøjten

Bjarne Hansen har også sprøjtefif. Normalt sprøjter han to gange mod skulpesnudebiller og kløvergnavere. Den første sprøjtning er ved begyndende blomstring, anden sprøjtning er ved fuld blomst. Normalt bruger man et pyretoid  (Karate). Det holder bierne væk 2-3 dage, men ved anden sprøjtning, i fuld blomst, kan man bruge Biscaya, som ifølge Bjarne Hansen ikke i samme grad holder bierne væk fra marken.

Samtidig gør han opmærksom på, at brombasserne stadig kan være aktive en sen sommeraften, hvor honningbierne er fløjet til stadet. Det er derfor bedre at vente et par timer mere og sprøjte om natten, mener han.

”Gå lige ud og se hvor mange brombasser, der kan være en sen aften efter kl. 22 i en fuldblomstrende hvidkløver. Vent til midnat, ellers dør de af sprøjtningen,” siger Bjarne Hansen.

Han understreger i øvrigt, at udbytterne på hans jorder er væsentlig lavere end Krenkerup, der kan få 1500 kg råvare pr. hektar, men at klimaet og geografi også er anderledes på Østsjælland end Krenkerups på Lolland.

”Men som kuriosum vil jeg da nævne, at vi for år tilbage har høstet 900 kg renvare pr. hektar med fire stader pr. hektar. Det er meget flot hér, men jeg understreger, at det har ikke noget med mine evner at gøre,” lyder det fra Bjarne Hansen.

”På Lolland kan de pudse hvidkløvermarken, så marken bliver ensartet og blomstrer flot. De har bedre jord og vandkapacitet. På vores egn, Vestsjælland og især Asnæs, Røsnæs og Halsskov er det betydeligt mere tørt. Her er risikoen ved afpudsning, at der er for lidt materiale ved høst, så det er svært at få det ind i mejetærskeren. Fordelen ved manglende afpudsning kan være, at blomstringen bliver mere langtrukken, så bierne har mulighed for, dels at få godt vejr og dels nå det hele,” siger Bjarne Hansen.

Et godt resultat i hvidkløver er efter Bjarne Hansens mening ikke et spørgsmål alene om 3-4-5-6 bistader/ha, men et sammensurium af mange faktorer som gode vækstforhold, godt vejr under bestøvning, god timing ved eventuel skårlægning eller høst og ”gode nerver”, lyder det afsluttende fra Bjarne Hansen.