Landmand kæmper for sin ret i Landsretten

Niels Jørgen Madsen er skuffet over, at myndighederne først sagde én ting i en frivillig aftale - men nu forbyder ham at omlægge.

"Hvis ikke man kan stole på frivillige aftaler, så er det ikke et retssamfund værdigt."

Sådan siger Niels Jørgen Madsen over telefonen fra Viborg, hvor der onsdag er første retsdag i hans sagsanlæg mod Natur- og Miljøklagenævnet. Sagsanlægget er støttet af Landbrug & Fødevarer, der anser sagen som principiel.

Han ville for fire år siden omlægge 10 hektar af sine hektar i Værnengene i sydenden af Ringkøbing Fjord fra græs til græs. Det skyldes, at græsmarken er vokset til med lysesiv, altså en ganske almindelig omlægning for at øge udbyttet af jorden.

Uforståeligt

Natur- og Miljøklagenævnet har dog - efter et længere sagsforløb - afvist, at han kan omlægge. Det er på trods af, at han for godt 25 år siden indgik en frivillig aftale, der ved aftalens udløb for nogle år siden tillod ham at genoptage dyrkningsretten. Men nej, siger Natur- og Miljøklagenævnet.

"Det er jo uforståeligt," udbryder Niels Jørgen Madsen.

Natur- og Miljøklagenævnet siger, at arealet før den frivillige fredningsaftale i 1991 var paragraf 3-lignende naturområde. Naturbeskyttelsesloven af 1992 siger, at sådanne områder ikke kan omlægges, hvis de i en længere årrække ikke har været pløjet. I fredningsbestemmelserne fra 2004 om Værnengene er omlægning fra græs til græs dog tilladt.

Genopdyrkningsret i frivillig aftale

Niels Jørgen Madsen beretter, at han tilbage i starten af halvfemserne var skeptisk. Mod kompensation skulle landmændene overholde nogle regler om, hvornår de kunne slå slet, de måtte ikke pløje og så var der skærpede gødningsregler. Han gik med på aftalen, fordi genopdyrkningsretten var beskyttet ved aftalens udløb.

Video: Utrolig såning "down under" - sår hvede med 214 fods såmaskineMark · Økonomi 26. maj · 12:36

"Det gik vi ud fra, at vi kunne stole på," siger Niels Jørgen Madsen.

Harmoniareal i spil

For især nogle af landmændene på Værnengene har sagen stor betydning. En landmand har 50 hektar som en del af sit harmoniareal, så hvis han mister de hektarer, så kan det være lig med mindre husdyrgodkendelse og tab af produktion. Den forrige regering havde foreslået af forbyde gødskning på §3-arealer, hvilket dog ikke nåede at blive gennemført.

Niels Jørgen Madsen er formand for Værnsselskabet, der har 747 hektar, hvoraf 400 er indhegnet. Han lejer selv 65 hektar af selskabet. Mange af landmændene, der er mødt op under retssagen, er selv derigennem involveret.

I alt var 43 landmænd kørt i bus fra Vestjylland til Viborg for at bakke op om Niels Jørgen Madsens sag.

"Det tøvs vi da er flot. Det er flot, at folk sætter en hel dag af til det," siger Niels Jørgen Madsen.

Selvom sagen har konkret betydning, så lægger landmanden vægt på det principielle element. Han siger, at det 'helt galt', hvis myndighederne får lov til at rende fra frivillige aftaler.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu