Landmand: Ny såmaskine betaler sig hjem med bedre etablering
En dyrere såmaskine skal betale sig ved at give en bedre etablering, fortæller landmand Mikael Andersen.

Det ville være normalt at gå efter at få de lavest mulige maskinomkostninger, men når det gælder såningen, er Mikael Andersen, Asbjerggaard på Sjælland, gået i den modsatte retning.

Han har i mange år haft et samarbejde med en nabo om en Horsch Airseeder-tandsåmaskine. Samarbejdet har kørt godt, men fremover har han valgt en disc-såmaskine, der kan sikre en nøjagtig kerneplacering i rette dybde.

Omkostningen stiger med cirka 50 kroner ekstra pr. hektar, selvom den nye seksmeters-såmaskine kan klare såningen hurtigere.

"Det tror jeg godt, vi kan redde på en bedre etablering," siger Mikael Andersen om den ekstra omkostning, da han holder oplæg ved Gefions maskinstrategitemadag i Sorø.

Høje udbytter i vårbyg kræver forberedelseMark 7. marts · 08:53

Tidligere kunne såningen tage op til fire uger, og de kunne også finde på at køre i døgndrift for at nå at etablere alle marker. Nu er såningen klaret på syv til 10 dage, og det har ikke været nødvendigt med nattekørsel.

At den rette sådybde kan tjene sig hjem for Mikael Andersen, kunne planteavlskonsulent Lars Skovgaard Larsen, Gefion, bekræfte senere på temadagen.

Han fortalte, at landsforsøg har vist, at en sådybde på otte centimenter for hvede kunne give et udbyttetab på 2,5 hektokg eller 275 kr. pr. hektar i forhold til en sådybde på fire centimeter.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.