Landmand roses af Naturstyrelsen - taber alligevel sag til 700.000 kr.

Naturstyrelsens funktionsskovfoged er overrasket over, at en landmand nu skal betale 700.000 kr. tilbage.

Ved nærlæsning af dommen, som Vestre Landsret fredag afsagde i sagen om naturpleje af 280 hektar i Tranum Klitplantage i Vendsyssel, fremgår det, at dommen ikke har at gøre med, hvorvidt der var tale om god naturpleje.

I dommen fremgår det, at Naturstyrelsens lokale funktionsskovfoged har rost landmand Peter Martin Andersens naturpleje med kvæg til afgræsning.

"Han besigtigede de bortforpagtede arealer hos Peter Martin Andersen i både 2008, 2009 og 2010. Der var tale om en god afgræsning – måske en af de bedste," står der refereret i sagsfremstillingen.

Sagen har alligevel ført til nederlag til landmanden og Landbrug & Fødevarer, der har kørt sagen som mandatar for Peter Martin Andersen.

Funktionsskovfogeden, der har været biolog i det offentlige i 24 år og ansat otte år i Naturstyrelsen, har givet udtryk for undren over sagen.

"Han blev overrasket over, at arealerne blev underkendt," lyder det i referatet i domsskriftet.

Men det er lige meget. Det er ikke efter Naturstyrelsens faglige vurderinger, at Peter Martin Andersen er blevet idømt at tilbagebetale 700.000 kr. Det er efter en anden styrelsen, NaturErhvervstyrelsen, var på kontrolbesøg over tre dage i slut-oktober og november 2010. Styrelsen stillede krav om delvis tilbagebetaling af støtte fra 2008-2010.

De vurderer, at en del af arealet ikke levede op til NaturErhvervstyrelsens "50 %/40 cm-regel" - altså at halvdelen af arealet skal være nedgræsset til under 40 cm.

"Klagecentret bemærker, at den faglige vurdering af plantedække vurderes ud fra de af NaturErhvervstyrelsens fastsatte kriterier og ikke ud fra de kriterier Naturstyrelsen anvender ved vurderingen af krav til opretholdelse af Natura 2000," står der refereret i sagsfremstillingen.

Græs for langt

Ved besøgene i efteråret 2010 mente kontrollører fra NaturErhvervstyrelsen, at der var grundlag for at underkende dele af arealet. Blandt andet mente kontrolløren, at græsset var for langt og indhegningerne ikke gode nok.

NaturErhvervstyrelsen kom frem til, at "plantedækket ikke var græs, men ”halvgræs”, der ikke er støtteberettiget. Der var arealer, hvor det ikke så ud som om, at dyrene havde gjort en forskel. Dette var særligt tydeligt omkring hegnet, hvor der ikke var forskel på græsset inden for og uden for hegnet."

Der var desuden områder, hvor der ikke var afgræsset ordentligt, mener NaturErhvervstyrelsen. Ifølge kontrollanten var der flerårige, træagtige planter, der ikke var afbidt.  Der var også et areal uden for hegnet, der var givet tilskud til. Kontrollanten fandt et gammelt pigtrådshegn, som ifølge kontrollanten tydeligvis ikke havde været anvendt i flere år, hvilket han tog som tegn på manglende afgræsning i området over flere år.

"Tilskuddet ydes, for at dyrene skal lave et arbejde, også i klitområder, og hvis afgræsningen er utilstrækkelig, må landmanden sætte hegn op, så dyrene tvinges til at græsse mindre attraktive arealer," refereres NaturErhvervstyrelsens kontrolkoordinator.

Landmand frustreret

Landmand Peter Martin Andersen er uforstående over for, at han trækkes for støtte flere år tilbage. Retten har trukket støtten fra 20010, samt 2008 og 2009 ud fra luftfotos.

"Jeg mener ikke, at retten bør dømme mig ud fra et skøn alene," siger Peter Martin Andersen i dag, fredag, til Landbrugsavisen.dk.

"Så er det min opfattelse, at så står jeg uden retsbeskyttelse," siger han.

I øvrigt påpegede Naturstyrelsens funktionsskovfoged, at arealet efter en fredning i 2007 ikke længere måtte gødskes eller omlægges. Det havde betydning for antallet af dyr, som kunne gå på arealerne, og forpagtningsafgiften blev derfor sat ned efter fredningen.

Naturstyrelsen ønskede af hensyn til Natura 2000-beskyttelsen ekstensiv afgræsning af de pågældende arealer, så planterne kunne sætte frø, og der kunne skabes gode leveforhold for insekter mv. Afgræsning med kvæg er med til at sikre en gunstig naturstatus.

"Det er ikke muligt, at klitarealerne kan have lige så lavt plantedække som de flade arealer, da det vil kræve for håndhændet drift," refereres skovfogeden for at give udtryk for.

Skovfogeden påpegede, at dyrene i 2010 blev taget tidligt hjem, da der ikke var nok føde. Efteråret var dog varmt og fugtigt, hvilket har givet gode vækstbetingelser, efter at dyrene var taget hjem. Han besigtigede arealet tre timer i sommeren 2010.

"Det var ikke hans indtryk, at der var arealer, der ikke havde været afgræsset i 4 år," refereres skovfogeden for.

At naturplejen har været god, er dog ikke nok. NaturErhvervstyrelsen lægger sig op i reglerne for at modtage støtte - og de siger altså landmanden imod.

"Hun kunne ikke gøre noget ved, at reglerne ikke kunne imødekomme naturplejen," refererer dommen NaturErhvervstyrelsens kontrolkoordinator.

Peter Martin Andersen føler sig ikke i stand til at vurdere, hvad sagen vil betyde for hans økonomi, eftersom sagen potentielt endnu ikke er afsluttet.

Landbrug & Fødevarer vurderer nu sammen med Peter Martin Andersen, om sagen skal ankes til Højesteret.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.