Landmand taber stor sag - L&F frustreret

Landmændene med jord i Værnengene og Landbrug & Fødevarer har i dag, onsdag, tabt sagen mod myndighederne ved Landsretten i Viborg.

Den konkrete sag drejer sig om landmand Niels Jørgen Madsens 10 hektar jord i sydenden af Ringkøbing Fjord, men har bredere betydning for ikke blot andre landmænd med jord i området, men også principiel betydning for landmænd over hele landet.

På den første retsdag for to måneder siden mødte over 40 landmænd op i retssalen i Viborg for at udvise deres sympati med Niels Jørgen Madsen.

Onsdag stadfæster Landsretten en afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet om, at landmanden ikke må omlægge, fordi engarealet er fredet.

"Det hviler på et tyndt grundlag, der er vippet til Natur- og Miljøklagenævnets fordel," beretter Lone Andersen, viceformand for Landbrug & Fødevarer, som har støttet Niels Jørgen Madsens retssag.

Sagen er principiel, fordi Niels Jørgen Madsen for godt 25 år siden indgik en frivillig aftale, der ved aftalens udløb for nogle år siden tillod ham at genoptage dyrkningsretten. I mellemtiden har ny lovgivning

Natur- og Miljøklagenævnet har dog - efter et længere sagsforløb - afvist, at han kan omlægge. Det er på trods af, at han for godt 25 år siden indgik en frivillig aftale, der ved aftalens udløb for nogle år siden tillod ham at genoptage dyrkningsretten.

"Vi er ærgerlige over dommen, for forudsigelighed i frivillige aftaler er en grundlæggende retsbetingelse. Med denne afgørelse kan man ikke stole på det offentlige. Det skal man gerne kunne fremadrettet," siger Lone Andersen.

Natur- og Miljøklagenævnet siger, at arealet før den frivillige fredningsaftale i 1991 var paragraf 3-lignende naturområde. Naturbeskyttelsesloven af 1992 siger, at sådanne områder ikke kan omlægges, hvis de i en længere årrække ikke har været pløjet.

I fredningsbestemmelserne fra 2004 om Værnengene er omlægning fra græs til græs tilladt. Niels Jørgen Madsen havde netop tænkt sig at omlægge fra græs til græs, så han kunne få fjernet lysesiv, som var vokset frem på engmarken.

Nu siger Landsretten, at markerne ikke forud for fredningsaftalen havde været omlagt regelmæssigt - det vil sige hvert syvende til tiende år, hvilket var et krav for at undgå paragraf 3-klassificeringen.

Arealet havde været omlagt i 1974 og mellem 1980 og 1984, men det var sket ved en fræsning af den lette jord, hvilket er en mindre tung måde at omlægge på. Men det tæller så ikke som omlægning ifølge Landsretten.

"Det godtager de ikke som en omlægning, hvilket er svært at forstå. Når du fræser en græsmark, så bliver den sort som muld. Det er for at fjerne lysesiv, så du igen får en ordentlig græsmark," siger Lone Andersen.

Dertil har Landsretten kigget på gamle fotos for at afgøre, om der har været tale om en ensartet græsmark eller snarere en natureng.

"Sagen hviler på meget tyndt, historisk grundlag. Man går tilbage på nogle fotos, helt tilbage til 50’erne. De fotos er meget utydelige," siger Lone Andersen.

Niels Jørgen Madsen og Landbrug & Fødevarer vil nu overveje, hvorvidt de vil anke sagen for Højesteret. Det er en dyr proces at køre retssager, så Landbrug & Fødevarer vil nu vurdere, hvorvidt der er forhåbning om at vinde sagen - og om den har bred nok interesse for Landbrug & Fødevarers medlemmer til at bruge de mange ressourcer på det, siger Lone Andersen.

"Vi skal overveje sandsynligheden for, om vi tror, vi vil vinde – og om den principielt kan gå ind og påvirke tidligere og fremtidige afgørelser," siger Lone Andersen.

Hun glæder sig dog over, at Landsretten ikke har pålagt Landbrug & Fødevarer at betale statens sagsomkostninger. Landsretten siger, at det har været i begge parters interesse at få afklaring på retstilstanden, hvorfor Landbrug & Fødevarer kun skal betale egne omkostninger.