Landmand valgte dyr løsning for at redde sin jord
Claus Skotte Frandsen, Lolland, er glad for sit valg af bugseret roeoptager, selvom det gør hans maskinomkostninger dyrere.

Landmand Claus Skotte Frandsen, ejer af Haslingsminde på Lolland, har generelt pæne maskinomkostninger. Sprøjtning, mejetærskning og lignende ligger han pænt i forhold til, hvad en maskinstation ville tage.

Men ved roerne springer det røde tal op. Her ligger hans indeks på 103, hvor indeks 100 ville være dét som hans maskinkonsulent ved Gefion kalder nabopris, svarende til maskinstationens pris.

Forklaringen er simpel: En selvkørende roeoptager er effektiv og dermed billig. Men dyr for jorden. Jordtrykket ødelægger jordstrukturen.

"Det er forklaringen på, at jeg vil betale højere pris for at tage roer op," fortalte Claus Frandsen i sit oplæg fredag til maskinstrategi-temadag hos Gefion i Sorø.

Derfor har Claus Frandsen en Edenhall 744 bugseret roeoptager, en fire rækkers. Den tager blot 0,8 hektar i timen. Men jordtrykket er mindre.

Hans mantra er, at markarbejdet skal køre simpelt, driftsikkert, få planterne til at give optimalt, samtidig med at det skåner jorden.

Claus Frandsen har kørt med selvkørende roeoptager. Men han kunne se, at det ødelagde udbyttet næste år på samme mark. Samtidig er forskningen tydelig: Et akseltryk over otte ton ødelægger jorden. Her er de selvkørende roeoptagere et problem.

Mistede renhedstillæg

Samtidig var han nødt til at lægge roerne på marken, indtil de blev hentet. Så øgede jordprocenten i leverancen til sukkerfabrikken, og så forsvandt renhedstillægget. Med den bugserede maskine passer det med, at hans kone kan nå at hente næste leverance. Hvis ikke, kører han hende i møde op ad markvejen.

"Så jeg har valgt bugseret maskine, fordi der er mindre jordtryk, og det giver renhedstillæg," siger han.

Roedyrkningen er dog stadig hård ved jorden, mener han.

"Det skal give 2500 kr. pr. hektar. Ellers vil jeg ikke have roer," siger han.

Rådgiver: Derfor er operationel leasing populært 17. marts · 14:31

Når han ser på nabomarker, så ser han nu vand ligge, hvor der ikke før var vand. Det skyldes jordpakning, mener han. Så kan det godt være, at roerne har givet godt. Men det koster på de næste års udbytter.

"Jeg er overbevist om, at de her roeoptagere gør endnu mere skade, end man lige tænker over," siger Claus Frandsen.

Ros fra maskinkonsulent

Christian Rabølle, maskinkonsulent hos Gefion, ville normalt skose en landmand for at ligge over indeks 100. Men ved beslutningen om den bugserede roeoptager får han ros. For der ligger tanker og strategi bag.

"Der er ikke så mange som dig, der siger, at det gerne må koste 200-300 kr. ekstra pr hektar," siger Christian Rabølle, henvendt til Claus Frandsen.

"Det er overbevisning og holdninger. Der er noget tro i det," svarer Claus Frandsen tilbage.

Christian Rabølle mener dog, at mange flere landmænd burde tage jordpakning alvorligt.

"Jeg er lidt fortvivlet over, at vi ikke rigtig kommer videre," siger Christian Rabølle, der også efterspørger faste kørespor og så store og gode dæk som muligt.

"Det er ligesom om, at vores branche ikke har fattet det her."

"Man skal turde beslutte sig for, om det er noget forskere og konsulenter har fundet på. Så køb bare større maskiner. I modsat fald så tag stilling og vælg så lette maskiner som muligt."

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.