Landmands ejendomsskat og afgifter steg med 46 pct. på to år

Landbruget bløder, men deres skatter er på himmelflugt, lyder det fra Bæredygtigt Landbrug.

Bæredygtigt Landbrug satte fokus på skat og afgifter, da de torsdag holdt stormøde i Fredericia. Det var markante eksempler, der kom på skærmen.

Ulrik Lunden, medlem af BL’s bestyrelse, kunne vise et eksempel for landmand Henrik Mortensen, der producerer smågrise og slagtesvin med 740 søer. I 2013 betalte 365.809 kr. i pesticidafgift, produktionsafgifter og PSO-afgift samt ejendomsskat. I 2015 var beløbet steget til 537.077 kr.

Alene pesticidafgift udgjorde 292.000 kr. og PSO-afgiften 104.000 kr. Ejendomsskatten var medregnet til 35.000 kr.

Især pesticidafgiften var steget. Nemlig fra 122.000 til 292.000 kr. altså to en halv gange. PSO-afgiften var steget med 10.000 til 104.000 kr.

422 danske landbrug får fuld reduktionsstøtteKvæg · Økonomi 27. september · 15:25

Vil prøve det ved retten

»Det kvæler erhvervet, sådan nogle stigninger kan vi ikke leve med,« sagde Ulrik Lunden, der kunne afsløre, at Bæredygtigt Landbrug vil prøve pesticidafgiften juridisk, hvis det overhovedet er muligt.

»Hvis vi skal reddes er det EU-retten, der skal redde os.«

Peter Rosendal pegede på, at afgifter bør stå i forhold til giftighed, og derfor er pesticidafgifterne alt for høje.

»Der er mange andre kemikalier i samfundet, der slet ikke bliver målt på, som er meget giftigere, og som der ikke er afgift på, for eksempel tøjfarve,« sagde han.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Untitled image

Hvem producerer finsnitterserien Katana?

  • Claas

  • Fendt

  • New Holland

  • John Deere

Det var rigtigt

Det var forkert