L&F støtter anke af principiel dom

Landbrug & Fødevarer har besluttet at støtte anken af Vestre Landsrets dom i sagen om Værnengene til Højesteret. Det besluttede L&F-primærbestyrelsen mandag eftermiddag på deres møde.

"Det er rigtig dejligt, at sagen nu bliver prøvet i Højesteret. Den afgørelse, Landsretten traf, er efter min mening helt uholdbar. Den betyder jo, at landmænd ikke kan have tillid til aftaler, der er indgået med myndighederne, siger han," siger landmand Niels Jørgen Madsen i en nyhed på Jysk Landbrugsrådgivnings hjemmeside.

Også Sydvestjysk Landboforening er aktiv i sagen. Formand Claus Christensen, der også sidder i Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse, er glad for, at primærbestyrelsen vil anke:

"Jeg er glad for, at en enig primærbestyrelse har besluttet at anke sagen. Det har flere af Sydvestjysk Landboforenings medlemmer også anbefalet mig, at vi skulle gøre," siger Claus Christensen.

"Den har betydning for mange medlemmer og er principiel," fastslår Lone Andersen, viceformand for Landbrug & Fødevarer.

10 hektar jord fredet

Dommen handler om 10 hektar jord, som Niels Jørgen Madsen indgik en frivillig miljøaftale om for knap 30 år siden, hvori han fik ret til at genoptage dyrkningsretten.

For tre år siden ville han omlægge fra græs til græs, så han kunne komme af med lysesiv på arealet. Det fik han ikke lov til, eftersom der i mellemtiden var kommet naturfredningsloven i 1991, som gjorde arealet til §3-natur.

For tre uger siden afgjorde Vestre Landsret, at arealet var ferskeng, forud for fredningsaftalen, selvom det ifølge landmanden var blevet omlagt ved plov i 1974 og omlagt ved fræsning i forbindelse med stankelsben-angreb i perioden 1980-1984. For at undgå at et areal bliver til §3-natur skal det omlægges med syv til 10 års mellemrum.

Vestre Landsret sagde dog, at det ikke ændrede på deres syn på arealet som ferskeng, at det var blevet fræset i perioden 1980-1984. Heller ikke en fredningsaftale i 2004 - der tillader omlægning fra græs til græs - ændrede på Landsrettens dom.

Græs er godt for fuglelivet

Sagen er indviklet, siger Lone Andersen. Men en sejr til landmanden vil være bedst for alle parter, mener hun.

"Hvis arelet går op i ukrudt og lysesiv, så er der ikke græs nok til græsning, så det vil være bedst for alle parter, at han får lov til at lægge om, for græsmarker er også godt for fuglelivet," påpeger Lone Andersen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.