L&F vil kæmpe for realistiske miljømål
Der ligger fortsat et stort, fagligt arbejde for L&F med landbrugspakken.

Når klapsalverne for regeringens landbrugspakke ebber ud, ligger der fortsat et stort stykke arbejde for landbruget med udmøntningen. Det påpeger Lars Hvidtfeldt, viceformand for Landbrug & Fødevarer.

»Vi er selvfølgelig rigtig glade for den pakke, men den er også et resultat af politiske forhandlinger. Det er ikke alle udfordringer, der går væk i morgen, så derfor er vi 120 procent dedikerede, så vi får det optimale ud af pakken,« siger han.

For landbruget gælder det ifølge Lars Hvidtfeldt om at få den mia. kr., der er sat af til at reducere kvælstofudledningen, til at holde længst muligt.

»Det bedste er at bruge den til varige løsninger som stenrev, vådområder, plantning af ålegræs og muslingebanker, for det koster langt færre kr. pr. kg kvælstof at fjerne det på den måde, end hvis vi skal til at ændre produktionen på markerne,« siger han.

For eksempel virker en efterafgrøde kun et år, og med mange af den slags tiltag vil pengene forsvinde hurtigt. Med varige løsninger skal man kun gøre noget én gang.

Hvad er jeres mål?

»Vores overordnede mål er, at alle kan dyrke afgrøderne optimalt. Det kan vi kun, hvis vi får placeret virkemidlerne rigtigt uden for markerne, helst ude i fjorden. Det er i øvrigt også det billigste. Det er vigtigt at tænke langsigtet stabilitet, så erhvervet kan udvikle sig.«

 

Hvad så med landmændene i de mørkeblå områder på det blå kort?

»Ideelt set skal det blå kort, der viser, hvor man skal reducere udledningen mest, gå væk. Hvis man placerer virkemidlerne rigtigt, er der ingen mørkeblå pletter der, hvor der er marker. Så sikrer tiltag uden for markerne, at alle landmænd kan dyrke deres afgrøder optimalt. Det er det, vi arbejder for.«

Er det foreneligt med EU’s vandrammedirektiv?

»Ja, bestemt. Vandrammedirektivet siger noget om at få god økologisk tilstand. Det siger ikke noget om, at det skal ske ved at bruge mindre gødning. Det med at det hele handler om kvælstof er noget, man har fundet på i Danmark.«

Hvad er den største udfordring?

»Det er at få ændret de miljømål, der meldes ud i vandplanerne. De skal fastsættes på det rigtige, faglige grundlag, og det har vi hele tide kritiseret dem for ikke at være. Hvis målene ude i fjordene sættes på et forkert grundlag, har det betydning for alle landmænd hele vejen op ad vandløbene.«

Hvad er forkert?

»Det er det for eksempel der, hvor man siger, at man skal nå en vis miljøtilstand, som man måler på, hvor meget ålegræs der er, hvis det er et sted hvor bunden består af slam, hvor ålegræs ikke kan gro. Og hvis man samtidig siger, at det eneste virkemiddel er at reducere kvælstof. Så kan man reducere så meget kvælstof, det skal være, uden at det virker.«

Hvilken rolle spiller lokalforeningerne i L&F’s arbejde?

»De spiller en stor rolle i forbindelse med, at man finder ud af, hvilke vandløb der skal med i vandplanerne. På det punkt kender lokalforeningerne vandløbene bedre. De kan også være med til at vælge, hvilke løsninger der skal bruges uden for markerne. Det vil også være oplagt, at de peger på, hvor man skal lægge flere målinger af vandmiljøet. Det kan være afgørende for, at man udnytter virkemiddel-milliarden bedst muligt.

Hvad hvis en mia. kr. ikke er nok?

»Det kan vi ikke sige noget om i dag. Vi må se i 2021, hvad der mangler. Vi er rigtig glade for, at politikerne for første gang har sat så mange penge af til at løse problemerne for.«

 

 

FAKTA

Fokuspunkter for L&F

Det faglige grundlag skal bringes i orden

Varige løsninger skal vælges først – stabile rammer for erhvervet frem for usikkerhed

De mange penge, der er afsat til kompenserende tiltag og indfasning af den målrettede regulering, skal bruges bedst muligt: Løsninger uden for dyrkningsfladen, frivillighed frem for nye obligatoriske krav

Målet om, at alle kan dyrke deres afgrøder optimalt, gælder fortsat

Vandløb, der tages med i vandområdeplanerne, skal have stort økologisk potentiale og begrænsede eller ingen afvandingsmæssige konflikter

Erhvervet skal inddrages mest muligt – og vi skal selv bidrage i størst muligt omfang

Størst mulig forankring i det lokale – foreningernes rolle skal være stor

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments

Det er nok de færreste, som har brugt juledagene på at tegne stald, men det var ikke desto mindre, hvad Holger Andersen og sønnerne Per og Dan gjorde i 2013.

Igennem en længere årrække havde de ventet på, at mælkeproduktionen blev givet fri af kvoterne, og at lejligheden skulle benyttes til at bygge en ny kostald.

»Vi havde aldrig konkret snakket om, hvordan stalden skulle være, men i julen 2013 skulle der ske noget. Far og Dan gik ind i hver sin stue, og jeg tog hjem. Og så tegnede vi tre skitser, som blev lagt frem på køkkenbordet,« husker Per Richard Andersen.

Trods tre forskellige kuglepenne var de tre forslag forbløffende ens. Malkestald frem for malkerobotter, halmkummer frem for sandsenge og en malkestald med god kapacitet for at nævne nogle detaljer, de to generationer var enige om.

»Vi foretrækker afprøvede løsninger, som er til gavn for både os og køerne,« pointerer Holger Andersen med hentydning til malkestalden, som med 32 pladser har god kapacitet til de 220 køer, som stalden skal rumme med tiden.

»Vi har ikke lyst til at bruge mange timer i malkestalden hver dag, og køerne skal helst ikke vente for længe på at blive malket. Det talte for at bygge en malkestald med god kapacitet,« uddyber han. Det tager i øjeblikket halvanden time for én person at malke de 150 køer inklusiv vask.

For at sikre et jævnt flow og mulighed for at differentiere fodringen er malkestalden tilmed udstyret med kraftfodertildeling.

Trods skitserne blev der dog også plads til spontane ændringer undervejs i byggeprocessen. Det er boksen ved siden af returgangen fra malkestalden et bevis på.

»Vi skal bruge den til at indrette en afdeling til klovbeskæring. Det var en fornuftig måde at bruge et ellers tomt hjørne på, og det er let at sortere køer fra, når de alligevel forlader malkestalden,« fortæller Per Andersen.

Peter W. Mogensen
Yes

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

Anette Gade har været minkavler siden 2002. Og dét uden røde tal på bundlinjen et eneste af de tretten år.

Selv i de magre år, 2003 og 2009, hvor prisen på minkskind dykkede til 187 og 203 kr., havde hun overskud på bundlinjen.

På farmen i Naur ved Holstebro har Anette og hendes mand, Martin, 6.300 minktæver. De producerer cirka 33.000 skind om året.

Hun startede med 2.200 tæver. Udvidelsen til 6.300 tæver er sket uden at tage lån takket være flere år med gode skindpriser.

Spørger man Anette Gade, hvorfor både hun og de andre danske minkavlere har haft så god økonomi, svarer hun med et enkelt ord: »Kvalitet.«

»Når danske skind igen og igen sælges til de højeste priser på auktionerne, så er det på grund af deres kvalitet,” siger Anette Gade.

Den gode kvalitet, mener hun, skyldes blandt andet avlernes samarbejde og store erfaringsudveksling, adgang til godt foder og en salgsstatistik, hvor avlerne ned til mindste detalje kan se, hvilken vej kvaliteten af deres skind er på vej hen.

»Efter hver auktion får jeg en statistik over alle solgte skind. Der kan jeg se prisen og kvaliteten på hvert eneste af mine og andre avleres skind. Jeg bruger nok mellem syv og otte dage om året på at studerede salgsstatistikkerne for bagefter at rette mit avlsarbejde ind, så jeg producerer de skind, køberne betaler mest for.«

Som en anden forklaring peger hun på, at Kopenhagen Furs adm. direktør, Torben Nielsen, allerede i 1990’erne (jeg tjekker også lige med KF) begyndte at interessere sig for Kina, der i mange år har været det klart største marked for danske minkskind.

»Derudover oplever jeg, at både foreningen, bestyrelsen og auktionshuset i Glostrup er til for os. Der er meget kort vej til toppen. Jeg kommer i auktionshuset to eller tre gange om året, og hvis jeg har ris eller ros, går jeg bare hen og snakker med en af de ansatte. Man føler sig aldrig som en fremmed. Det giver en fællesskabsfølelse, som er stærk,« siger Anette Gade.

Og som en afsluttende forklaring på dansk minkavls succes kredser hun endnu en gang om ordet kvalitet:

»Nogle gange kan en dårlig renhed i skindet betyde en forskel i skindpris på måske 30 til 40 kr. Det lyder måske ikke af så meget, men når man som jeg producerer 33.000 skind, er det altafgørende for, om økonomien bliver god eller dårlig,« siger Anette Gade.

»Derfor arbejder jeg konstant på at øge kvaliteten.«

Einar Bo Thomsen
Yes

Gade minkfarm

  • 6.300 tæver
  • Skind pr. år: 33.000
  • Typer: Brun, hvid, palomino, pearl og silver
  • 250 hektar bortforpagtet
  • Ansatte: 3

Tag en timeout og få livskvaliteten i fokus

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

På generalforsamlingen i LandboThy udtrykte afgående bestyrelsesformand Morten Yde bekymring over et presset erhverv med fremhævelse af bl.a. den omfattende mediestorm, nødlidende bedrifter og lave afregningspriser. Men han opfordrede samtidig alle landmænd til at huske på, hvorfor de valgte netop dette erhverv.

»Min opfordring er, at I tager en timeout og tømmer hovedet for økonomi, nøgletal, bankmøder osv. Inddrag familien og få livskvaliteten og de bløde værdier i fokus. Hold fokus på de lyspunkter, der trods alt er i horisonten, men frem for alt husk hvad der er vigtigst i hverdagen«. Formanden berettede desuden om et solidt resultat for foreningen, der er i stabil drift og gearet til fremtiden. En fremtid med endnu en minister, der vil erhvervet.

Et punkt, der også fyldte på generalforsamlingen, var, at formand Morten Yde stopper efter 11 år i bestyrelsen. Der var mange rosende ord til den afgående formand for en altid konstruktiv dialog, initiativ og et godt samarbejde.

Næstformand Leif Gravesen, der via sin tidligere post som formand i Planter & Miljø har siddet i bestyrelsen siden 2005, blev valgt direkte til bestyrelsen denne gang.

Ud af bestyrelsen træder også Jacob Sejersbøl og Kristoffer Kappel, og ind træder Mette Iversen på genvalg og nyvalgte Preben Nielsen.

Aftenens gæstetaler, Torsten Schack Pedersen, MF (V), takkede også formanden for samarbejdet og havde desuden fokus på den seneste tid på Christiansborg.

»Den kampplads, I har set den seneste tid, vil fortsætte. Derfor er det vigtigt, at vi får fakta og input ude fra virkeligheden på bordet. Kampen skal tages, og så håber jeg, at de gode argumenter og fakta sejrer,« afsluttede han en vellykket generalforsamling.

Landbrugsavisen.dk
Yes
  • LandboThy
  • 662 aktive medlemmer - 261 interesse-medlemmer
  • Yder også rådgivning til medlemmer af Mors-Thy Familielandbrug
  • Har til huse i Videncenter Thy-Mors, Thisted, hvor Dyrlægegruppen Thy, LE34, indkøbsforeningen Agro Nord og en række andre mindre virksomheder også har adresse.

 

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

Her i Vestjylland holder vi de aftaler, vi indgår«.

Så kontant lyder kommentaren fra Niels Jørgen Madsen, Sommersgaard, om den retssag, som Landbrug & Fødevarers advokat, Håkun Djurhuus, onsdag fremlagde ved Vestre Landsret på vegne af Sommersgaard.

Niels Jørgen Madsen er en af hovedpersonerne i den principielle sag, der handler om retten til at omlægge 10 hektar i et Natura 2000-område fra græs til græs. Det er tilladt i fredningsbestemmelser fra 2004, men i 2014 træffer Natur- og Miljøklagenævnet en anden afgørelse, der går i modsat retning. Værnengene ved Ringkøbing Fjord ligger i et Natura 2000-område og i forlængelse af Tipperne, som er fuglereservat.

»Det er egnens DNA, man angriber med afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet,« konstaterer Niels Jørgen Madsen.

Onsdag havde han taget turen til Landsretten i Viborg sammen med formanden for Sydvestjysk Landboforening, Claus Christensen, og godt andre 40 landmænd fra hjemegnen, som er medlemmer af et af de tre selskaber, som har dyr gående på Værnengene.

Arealet har været omfattet af en række frivillige naturbeskyttelsesaftaler siden 1991, og i 2012 godkendte kommunen en omlægning fra græs til græs. Den godkendelse blev imidlertid ophævet af Natur- og Miljøankenævnet 2013, og i 2014 traf nævnet en central afgørelse om, at arealet er omfattet af § 3, og at omlægning kræver en dispensation.

»Vi har været nødt til at tage den her sag videre, fordi den er helt principiel set med vores øjne. Man efterlyser frivillige naturtiltag, men der er ikke megen frivillighed i den her sag. Samtidig mener vi ikke, at det går ud over naturkvaliteten overhovedet, at landmændene får lov at lægge de her græsmarker om, der vil fortsat være en meget høj naturkvalitet,« siger Claus Christensen.

 

Landbrugsavisen.dk
Yes

Sagen kort:

  • Sagen om Værnengene handler om retten til at omlægge 10 hektar i et Natura 2000-område fra græs til græs og er en vigtig principiel sag for Landbrug & Fødevarer.

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

Usikkerheden om Danmarks og verdens mest solgte sprøjtemiddel, glyphosat, fortsætter: EU-Kommissionen har endnu ikke fået opbakning fra tilstrækkeligt mange EU-lande til at forlænge godkendelsen med 15 år.

Bl.a. Frankrig modsætter sig en forlængelse af godkendelsen, og også i Tyskland er der skepsis. Her overvejes det at stemme blankt.

Det står klart efter et møde i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder.

Derfor har EU-Kommissionen besluttet at sætte processen midlertidigt i bero for at foretage politiske sonderinger i den kommende tid.

Mulig kort forlængelse

Det kan få den konsekvens, at det bliver nødvendigt at forlænge den gældende dispensation for glyphosat, som udløber til juni i år.

»Det er en kritisk situation,« siger Søren Thorndal Jørgensen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer.

Han vurderer, at EU-Kommissionen vælger at give endnu en kortvarig, måske ét-årig, forlængelse af den gældende dispensation for glyphosat, mens sagen undersøges nærmere.

WHO rejste mistanke

Årsagen, til at en række EU-lande er skeptiske over for en forlængelse af godkendelsen af glyphosat, er, at det internationale kræftforskningsagentur (IARC) under verdenssundhedsorganisationen WHO sidste år rejste mistanke om, at glyphosat muligvis kan være kræftfremkaldende.

Den vurdering er EU’s egen fødevaresikkerhedsinstans, EFSA, ikke enig i.

Ifølge Søren Thorndal Jørgensen kan det imidlertid ikke afvises, at nogle af de hjælpestoffer, som bruges i en række af de færdige produkter med glyphosat, kan være sundhedsskadelige.

Derfor støtter Landbrug & Fødevarer, at stofferne undersøges nærmere og om nødvendigt forbydes.

»Vi kan selvfølgelig ikke leve med, at landmændene udsættes for en unødig risiko. Derfor er vi positive over for, at problematiske tilsætningstoffer i færdigblandede produkter bliver forbudt,« siger Søren Thorndal Jørgensen.

Minister kaldt i samråd

Den danske regering har tilkendegivet, at den stemmer for kommissionens forslag om fornyet godkendelse af Glyphosat,

Når der er taget endelig stilling i EU-Kommissionen, er det op til medlemslandene at vurdere, om de konkrete produkter med glyphosat, for eksempel Roundup, er sikre at bruge.

Miljøstyrelsen vil til den tid revurdere alle sprøjtemidler med glyphosat på det danske marked for at sikre, at det fortsat er sikkert at bruge produkterne.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen er her og nu kaldt i samråd om sagen af SFs Pia Olsen Dyhr.

Helle A. Christensen
Yes

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

På Thise Mejeri er man godt tilfreds, når der bliver kigget på regnskabet for sidste år. Resultatet er nemlig på 29,5 mio. kr. Det er væsentligt bedre end de udmeldte forventninger på 20 mio. kr. og forrige års resultat på 21,5 mio. kr.

Mejeriets indtjening udtrykt i øre pr. kg mælk for 2015 blev på 378 øre pr. kg standardmælk mod et resultat på 377 øre pr kg i 2014. Denne indtjening sikrede mejeriet konkurrencedygtighed mht. mælkeprisudbetaling til andelshaverne. Samtidig steg egenkapitalen fra 68,6 mio. kr. i 2014 til i alt 87,7 mio. kr. i 2015.

Mejeriet oplyser, at den gode indtjening skyldes et samspil af gode markedsprisvilkår, en øget forædlingsgrad og effektivisering i produktion.

Forventning til fremtiden

Mejeriet har også positive forventninger til 2016. De positive forventninger bygger på, at mejeriet gennem årelange partnerskaber forventer en fortsat udvikling i salg og aktivitet på hjemmemarkedet. Mejeriets eksportsalg til de nære vesteuropæiske eksportmarkeder forventes også at stige i værdi.

Ledelsen forventer, at Thise Mejeri med indgangen til 2016 igen har sikret sig det nødvendige mælkeråvaregrundlag fra egne andelshavere. Faktisk forventer man klart større mælkemængder fra eksisterende andelshavere i løbet af 2016. Ikke mindst fordi mejeriet fik tilknyttet yderligere fem nye andelshavere med indgangen til 2016.

Aage J. Iversen
Yes

Thise i 2015-tal

  • Økologisk mælk: 99 mio kg (94 i 2014)
  • Resultat: 29.5 mio kr (21.4 i 2014)
  • Indtjening: 378 øre pr kg (377 i 2014)

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

Thomas Due er ikke helt som de andre landmænd på Vestlolland.

For mens langt de fleste andre landmænd på øen, hvor pløre hedder plutte, satte køerne ud i 1960’erne, har Thomas besluttet at satse på køer. Kødkvæg oven i købet i et område, hvor det ellers er sukkerroer, der skaber den stabile indtægt.

I en årrække har han afgræsset lokale Hyllekrog, men han blev underbudt, så nu afgræsser en hel del af køerne naturområderne på Amager. Lidt langt væk, men en lokal landmandssøn varetager opsynet.

Det med at skaffe folk med forstand på kvæg er ellers ikke det letteste på sukkerroe-øen. Men det lykkes stadig, besætningen passes også, når Thomas holder ferie.

Torben Worsøe
Yes

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

I sidste uge valgte Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL) en ny formand. Han hedder Hans Damgaard, er svineproducent i Hejls, og har været næstformand i foreningen det seneste år. Med tre små døtre derhjemme lå det ikke i kortene, at han skulle kaste sig ind i foreningsarbejdet, da han for to år siden blev spurgt, om han havde lyst til at lave noget bestyrelsesarbejde i landbrugsforeningen.

»Jeg er kun 36 år og min yngste er lige fyldt tre år, men man får jo ikke altid lov at skrive hele manuskriptet selv,« konstaterer han.

Hans Damgaard har endnu ikke helt fornemmelse for, hvor meget tid, posten kræver, men glæder sig blandt andet til samarbejdet med de andre landboforeninger. Han er fjerde generation i familien med bestyrelseposter i landbruget, hans far Jørgen sidder i Danish Agros bestyrelse.

»Jeg er opdraget til, at man skal hvis man har muligheden og evnerne, forklarer han.

Landbrugsavisen.dk
Yes

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments

En flittig, dygtig, pligtopfyldende og meget engageret medarbejder ville ikke blive fyret i en større dansk virksomhed, fordi der (måske) er blevet begået en mindre fodfejl. Her ville der højst blive tale om en irettesættelse, og med en fornuftig samtale ville alt falde på plads igen.

Det var med en vis undren jeg så, at De Konservative stemte ja for landbrugspakken og samtidig - sammen med rød blok - krævede, at ministeren, der serverede pakken, skulle fyres. I øvrigt en landbrugspakke som forskere og andre vise folk er uenige om rigtigheden af. Senest har forskere fra Københavns Universitet erkendt, at der har været fejl i beregningerne.

Handlingen fra De Konservative ligner en ren personforfølgelse og manglende forståelse for overhovedet at ville tale om problemstillingen eller søge frem til en forsoning. Selv den gode Søren Pape ville ikke sidde i samme stue som Eva Kjer Hansen – usmageligt.

Når vi ser tilbage på De Konservatives storhedstid med Poul Schlüter i spidsen, tror jeg næppe, at denne personforfølgelse havde fundet sted. Poul Schlüter var manden, der i en årrække med smidighed og samarbejdsvilje fik Folketinget til at fungere, og problemer blev løst med fornuftige og gode dialoger. Mindre fejltagelser blev klaret uden »halshugning«. Nu ser vi frem til, at »De Småborgerlige Konservative« efter dette forløb forhåbentlig ikke deltager i Folketinget efter næste valg. »De Konservatives evner for politik er ikke store«, som Børsens fornuftige chefredaktør, Anders Krab-Johansen, formulerede det i Deadline.

Landbrugsavisen.dk
Yes