Linieære sprøjteforsøg giver visuelle resultater

HIR Skåne har en lang række demonstrationsforsøg på Borgeby - blandt andet, hvor godt forskellige midler og i forskellige doseringer virker.

En af tre grundpiller i Borgeby Fältdagar er de mange demonstrationsforsøg hos både firmaer og rådgivningscentre. Her kan man visuelt se, hvordan resultaterne tager sig ud.

»Her til venstre har vi for eksempel afprøvet midler mod spildkorn. Vi har udsået kornet på traditionel vis og så brugt forskellige midler og strategier. Fælles for dem alle er, at doseringen af kemi er øget linieært fra nul til 150 pct., så man kan se, hvornår doseringerne har den ønskede effekt,« fortæller Anders Bauer, konsulent hos HIR Skåne.

Ligeledes har man forsøgt sig med kemi mod flyvehavre.

»Alt er subjektivt. Men Broadway og Attribut Twin har haft den bedste evne over for flyvehavre,« siger Anders Bauer og påpeger:

I visse tilfælde ser man, at Hussar har en virkning mod flyvehavre. Men det skal man passe på med. For flyvehavrene kommer ofte alligevel, men står lavere end hovedafgrøden, hvilket gør det endnu sværere at se den.«

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.