Mere aksfusariumsvamp end normalt - kan skade foderet

Ved mistanke om fusariumtoksiner i kornet bør det analyseres, hvis det skal bruges til eget foder.

Aksfusarium er i år mere udbredt end normalt - især i flere hvedemarker. Det er det fugtige vejr, der har fremmet angrebene. Sen høst på grund af hyppig nedbør og lejesæd kan også øge indhold af fusariumtoksiner. Det fortæller landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen fra Seges.

»Hvis du har mere udbredte angreb i dine hvede- og bygmarker, og kornet skal bruges til fodring af egne grise, bør du få taget en analyse for indhold af fusariumtoksiner,« anbefaler hun. Herved kan iblandingsprocenterne i foderblandingen vurderes.

Fusariumsvampe er skadelige, fordi de kan producere toksiner og være årsag til skumning af øl. Ved mere udbredte angreb kan der også være udbyttetab.

Svin er især følsomme. Vejledende grænseværdier for fusariumtoksin er 5-6 gange lavere til svin end til kvæg. Se tabel.

Ved afsætning af brødkorn bliver der taget stikprøver af indholdet af fusariumtoksiner.

IKKE ALLE LAVER TOKSINER

Fusariumsvampe er marksvampe og trives kun ved over 18-22 pct. vand. Næsten alt toksin dannes derfor i marken.

»Der optræder mange forskellige fusariumarter i korn. Og mange men ikke alle arter producerer toksiner. Arten Microdochium nivale er tit udbredt men danner ikke toksiner,« siger Ghita C. Nielsen.

Normalt ses mest fusariumtoksin i vinterhvede - så i triticale, havre og vårbyg - og mindst i rug.

»Senere, under lagring, kan der optræde angreb af lagersvampen Penicillium verrucosum, hvis kornet ikke nedtørres tilstrækkeligt. Svampen producerer giftstoffet ochratoksin A, som bl.a. forårsager nyreskader og nedsat tilvækst.»

PRØVE FRA RISIKOMARKER

Hvordan man bedst udtager en prøve, og hvor mange prøver der skal udtages, kan landskonsulenten ikke svare entydigt på.

»Udtag først og fremmest prøver fra risikomarker, hvor der er meget lejesæd eller tydelige symptomer på angreb. Eller i sent høstet korn med høj vandprocent,« anbefaler hun.

Prøven indsendes til Eurofins Agro eller LUFA-ITL. Der analyseres for følgende fusariumtoksiner: DON (deoxynivalenol/vomitoksin), NIV (nivalenol), ZEA (zearalenon), HT-2 og T-2. Indhold af NIV er korreleret med DON, så en NIV-analyse er ikke nødvendig. HT-2 og T-2 er især i vårbyg/havre og næsten aldrig i betydende omfang i hvede/triticale.

»HPLC-MSMS-metoden er dyrest og mest nøjagtig, mens Elisa-metoden er mindre nøjagtig. Seges Svin har dog gode erfaringer med Elisa-metoden.«

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.