Minister lover ny regulering: En 'ny vilje' har fået magten

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) talte landbrugspakke på årets plantekongres.

På åbningsdagen til årets Plantekongres var miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) inviteret på talerstolen for at give sin beretning.

Naturligt nok kom det meste af talen til at handle om den kommende landbrugspakke. Ministeren fortalte, at hun gerne havde ønsket en bredere politisk opbakning til landbrugspakken, men at Socialdemokraterne og Radikale Venstre »ikke havde lyst til at tage ansvar for bedre vilkår til landbruget«.

Ny vilje til forandring

Eva Kjer Hansen talte om et ny paradigmeskifte. Hun bed sig fast i, at »tanken om at indføre ny regulering, og den vilje, der er til det, den er helt ny.«

Hun takkede for, at så mange bakker op om den ny landbrugspakke. Ministeren vendte også randzonerne, som nu afskaffes, og kom i samme ombæring ind på, at landbrugspakken skal skabe fremgang for både landbruget og miljøet.
 
»Debatten har kørt, siden vi præsenterede landbrugspakken. Man har diskuteret, at man ikke kan gøre nytte på både miljøsiden og landbrugssiden på en gang, men det kan vi. For husk på, der er stor opbakning fra et flertal, der spænder bredt, og vi er enige om, at en ny regulering er vejen frem,« sagde ministeren fra talerstolen.

Hun påpegede også, at hun agter at gøre en indsats for vandmiljøet.

»Vi agter at leve fuldt op til at opfylde forpligtelserne til vandrammedirektivet på en ordentlig og faglig måde.«

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.