Minister: Mere gødning kan give milliardgevinst

Fra begyndelsen af marts kan danske landmænd give deres afgrøder mere gødning. Det er resultatet af, at Folketinget i dag har vedtaget en ny gødskningslov som en del af den Fødevare- og landbrugspakke, som regeringen sammen med blå blok indgik aftale om kort før jul.

Den nye gødskningslov er startskuddet til en ny, målrettet miljøregulering af landbruget, der vil nedbringe udledningen af kvælstof.

Den økonomiske gevinst ved fjernelsen af normreduktionen ventes ifølge beregninger fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet at være mellem 1,3 mia. kroner og 1,8 mia. kroner årligt, påpeger ministeriet.

"Vi fjerner en gammeldags og ufleksibel lovgivning, og vil erstatte den med en moderne og mere målrettet regulering af landbruget og miljøet. Dermed kan vi både nedbringe kvælstofbelastningen af miljøet markant frem mod 2021 og samtidig skabe arbejdspladser og en milliardgevinst i et erhverv, der har stor betydning i hele Danmark," siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i en pressemeddelelse.

Mere gødning allerede fra marts

Den nye gødskningslov afskaffer den nuværende normreduktion på kvælstof, hvor alle landmænd er tvunget til at give afgrøderne omkring 20 procent mindre kvælstof, end de har behov for, hvis afgrøderne skal vokse optimalt. Normreduktionen skal afløses af en mere målrettet miljøregulering, hvor den enkelte bedrift bliver reguleret på den specifikke udledning til det omkringliggende miljø.

Den målrettede regulering forventes indført fra dyrkningssæsonen 2018/2019. Regeringen har afsat mere end en mia. kroner til kompenserende miljøindsatser som for eksempel vådområder og skovrejsning.

Konkret bliver to tredjedele af normreduktionen fjernet ved udgangen af februar, så landmændene allerede fra foråret får forøget deres kvælstofkvote væsentligt.  Det fremgår af aftalen om Fødevare- og landbrugspakken, at landmændene fra 1. august 2016 skal kunne gøde op til såkaldt økonomisk optimum, når den sidste tredjedel af normreduktionen fjernes.

Den økonomiske gevinst ved fjernelsen af normreduktionen ventes ifølge beregninger fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet at være mellem 1,3 mia. kroner og 1,8 mia. kroner årligt.