Mystisk massedød: Én avler mistede 159 bifamilier

I november måned 2016 ser biavler gennem otte år, Asger Øxenhave, til sine bikasser, der samlet indeholder 179 bifamilier. Da han tjekker dem igen halvanden uge inden jul, er stort set alle kasserne tomme. Tilbage er kun 11 bifamilier og en håndfuld døde bier. Et fænomen, han aldrig har oplevet før i dén grad.

»Jeg plejer at regne med et vintertab på 5-10 procent, men i år er det helt ekstremt og katastrofalt,« siger Asger Øxenhaven.

Han driver firmaet Idaslettens Biavl og microbryggeri, der ligger i byen Kettinge på det sydøstlige Lolland. På et facebookopslag skriver han, at han vurderer, at årsagen til biernes forsvinden er, fordi de små arbejdere har mistet navigationsevnen og ikke har kunne finde hjem. Familierne er derfor blevet mindre og til sidst døet helt ud. Opslaget har fået over 1.000 delinger, og ifølge biavleren har mellem 25 og 30 personer henvendt sig til ham, hvor de fortæller om samme oplevelse: Tomme kasser og ingen bier. Beretningerne kom fra Lolland-Falster, Sjælland og en enkelt fra Odense.

Biavlerformand: Lidt flere meldinger i år

Formand for Danmarks Biavlerforening, Knud Graaskov, har længe hørt om problemet - kaldet CCD, Colony Collapse Disorder. Det er især velkendt i USA, hvor man flere gange har oplevet, at bierne er forsvundet.

»Det er vores fornemmelse i år, at vi nok har flere meldinger om problemet i år end normalt, men vi har ikke noget endeligt tal for det endnu,« siger Knud Graaskov.

Colony Collapse Disorder, hvor voksne bier forsvinder fra boet, har været kendt i Danmark i 10 år, siger biavlerformand Knud Graaskov, men forskere har fortsat ikke fundet en endelig årsag til sygdommen.

Producerer honning

Asger Øxenhave producerer normalt ca. 3,5 tons honning om året til honningbolcher, bivokslys, mjød, øl, honningsødet marmelade og forskellige slags honninger. På et godt år laver en bifamilie 50-80 kg honning om året, men hans manglende bier gør det svært at få driften til at køre rundt, og en ny produktionsfamilie koster mellem 1200 og 1500 kroner. Derfor kan det hurtigt blive dyrt for ham at starte forfra.

»Jeg er desperat og magtesløs, for jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op. Hvis jeg starter forfra, er det så samme problem igen om to år igen? Det kan ikke nytte noget. 2017 skulle ellers have været året, hvor jeg skulle have haft ansat en medarbejder på fuldtid, men det bliver det så ikke til,« siger han.

Havde beskyttet mod skadedyr

Inden biernes forsvinden gav Asger Øxenhave dem både varora-bekæmpelse, mod skadedyr, og havde sørget for foder. Derfor er hans teori, at synderen ligger hos pesticider, og at nogle af dem bør forbydes i dansk landbrug.

»Klimaforandringer har da også helt klart noget at sige for, at de har bukket under, men så ville jeg mene, de burde ligge i kasserne og være døde. Her er de fløjet ud og ikke kommet hjem, og det er et anderledes billede, jeg har haft end før. Derfor kan jeg kun pege på pesticider og dermed mistanken om, at bierne mister orienteringsevnen,« siger han.

Årsag uvist

Ifølge Knud Graaskov har mange forskere formodninger om, at pesticider indgår i sygdommen, men han påpeger, at der fortsat ikke findes et endeligt bevis.

»Jeg er ikke i tvivl om, at forskere har mange formodninger om, at pesticider er en del af det, men de kan ikke præcis sige, om det er det. Det gør det svært at finde en forklaring, når en biavler pludselig mister alle sine bier,« siger han.

I EU er brugen af insekticidet neonicotinoid, der rammer insekters nervesystem, forbudt, på grund af frygt for bidød, men nationale myndigheder kan i enkelte tilfælde give dispensation. I Danmark har der således været givet dispensation til bejdsning af raps.