Naturpakken: Efterafgrøder er frivillige og med fuld kompensation

Naturpakken, som de borgerlige partier i dag er enedes om, øger kravet til efterafgrøder i forhold til Landbrugspakken, der kom i december. Ifølge Naturpakken skal ordningen i Landbrugspakken udvides med knap 66.000 hektar efterafgrøder, svarende til en reduktion af udleningen af kvælstof på ca. 200 ton i 2017 og ca. 430 ton i 2018.

Dertil kan komme tekniske justeringer af kvælstofreducerende indsatser i forhold til grundvand og

overfladevand, som det allerede fremgår af aftalen om Fødevare- og landbrugspakken.

Fuld kompensation

Efterafgrøderne er frivillige og etableres med fuld kompensation. Hvor mange kr. pr. hektar, det vil sige, ligger ikke fast, det arbejder ministeriet på at fastlægge lige nu, men det bliver på et niveau, der dækker omkostningerne for at etablere efterafgrøder.

»Hvis man vil have succes med en frivillig ordning, duer den jo ikke, hvis den giver tab,« siger Anders Panum, afdelingsleder i Landbrug & Fødevarer.

Selv om efterafgrøder normalt ikke er Landbrug & Fødevarers kop te, hilser viceformand Lars Hvidtfeldt ordningen velkommen, netop fordi den er frivillig og med kompensation.

»Vi er jo først og fremmes glade for, at der kommer ro om landbrugspakken, som er den vækstmotor, vi har brug for i vores erhverv. Med de prognoser, der er for vores erhverv, har vi brug for alt, hvad der kan være med til at forbedre bundlinjen,« siger han.

Godt for nogle landmænd

Ifølge Lars Hvidtfeldt er efterafgrøder byrdefulde for nogle landmænd – især dem, der ønsker at dyrke meget vintersæd, typisk husdyrproducenter, der producerer eget foder, eller landmænd som ikke kan nå at etablere dem på grund af sen høst. Derfor er det godt, at de er frivillige.

Andre landmænd bruger dem aktivt i bedriften, eksempelvis landmænd der driver pløjefrit landbrug.

»Når ordningen er frivillig kan den bruges af de landmænd, det vil være en fordel for,« siger han.

Efterafgrøder samler – hvis de når at udvikle sig – kvælstof fra jorden, så det ikke udledes til vandløb og fjorde. Desuden kan de have indflydelse på jordens kulstofindhold og struktur.