Nederlag i gødningssag: Landsretten afviser opsættende virkning

Landsretten afviste i dag at give Bæredygtigt Landbrugs retssag mod staten opsættende virkning.

Vestre Landsret har i en kendelse i dag, fredag, afgjort, at Bæredygtigt Landbrugs stævning mod staten ikke skal have opsættende virkning.

Det oplyser Bæredygtigt Landbrug i dag på et pressemøde i Randers.

Bæredygtigt Landbrug har ønsket at få midlertidig ophævet de danske, reducerede gødningskvoter, indtil der endeligt falder dom i sagen. Bæredygtigt Landbrug har argumenteret for, at dansk landbrugs tab – som BL opgør til syv mia. kr. – er så alvorligt, at Landsretten burde give opsættende virkning.

Inden pressemødet samledes en god snes medlemmer af Bæredygtigt Landbrug og personale i et glaskontor hos advokatkontoret Hjulmand og Kaptain, hvor de fik dommen læst op. Selvom det var en afvisning fra Landsretten, kan flere også se positive elementer.

Vestre Landsret lægger vægt på, at mange argumenter i sagen er blevet fremlagt, hvilket gør, at Retten hurtigere forventer at kunne fortsætte processen mod den endelige dom. Sagen har været undervejs i fire-fem år, så mange ser frem til en dom.

Det er endnu uvist, hvor de næste retsmøder i sagen vil foregå.
Opdateres...

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.