Nordic Sugar: Fri fragt skal øge roedyrkning længere fra fabrikken

Nordic Sugar vil øge sukkerproduktionen i Danmark, derfor gør de fragten gratis, siger sukkerfabrikken.

Det skal gøre det mere attraktivt at være roedyrker, hvis man ligger længere fra fabrikken. Det er årsagen til, at Nordic Sugar næste år vil gøre fragten gratis mellem dyrker og fabrik.

Det fortæller Nordic Sugar til Landbrugsavisen.dk.

"Vi er afhængige af, at det er attraktivt at dyrke roer. Tidligere har de dyrkere på længere afstande blevet underkompenseret, de bliver bedre stillet nu,” siger chefkonsulent ved Nordic Sugar Claus Nørgaard.

Tidligere blev dyrkerne kompenseret med en transportgodtgørelse, der var ens inden for en radius på nul til 38 km. Ved at dyrkerne får mulighed for at få gratis fragt, bliver dyrkere mellem nul og 80 km ligestillet.

Nordic Sugar meldte tidligere på måneden ud, at de vurderer, at der er et markedspotentiale for 20 procent større sukkerproduktion i Danmark. 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.