Nordjyske planteavlere opgiver at få hele høsten i hus

Vi har store områder, hvor det ligger rigtig tungt med at få høstet kornet. På nogle ejendomme har prioriteringen ændret sig til at få så meget korn gennem mejetærskeren på så kort tid som muligt. Det har betydet, at kiler og andre besværlige områder i markerne får lov at stå. Så må vi håbe, at der bliver mulighed for at høste det senere«, siger Jacob Møller, planteavlskonsulent hos LandboNord.

Han tilføjer, at høsten nu kræver benhård prioritering i visse områder i Nordjylland. Som eksempel nævner han en landmand, som har ladet ca. 50 hektar vinterraps stå uhøstet, da han har vurderet, at gevinsten ved at høste korn på nogle lavt liggende arealer er større, end risikoen for frøspild og udbyttetab i rapsen.

Samtidig er der landmænd, som høster vårbyg først på dagen, og rykker over i vinterhveden, når den bliver tilstrækkelig tør.

Det høstede korn er ifølge Jacob Møller langt fra tørt nok til at være lagerfast.

Han opfordrer derfor til, at man oven på strabadserne med at få kornet høstet sørger for at holde rigtig godt øje med lageret. Det vil nemlig være frygtelig ærgerligt, hvis man oven i de høje omkostninger til tørring af kornet også kommer til at betale en dyr regning i forbindelse med opfodring af kornet, hvis kornet har et for højt indhold af fusarium-svampe.

Stort åndingstab

På Djursland var der ifølge Carsten Kløcher udsigt til, at en meget stor del af den vinterhvede og vårbyg, der stadig står tilbage, kunne høstes mandag og tirsdag. Men det satte en byge mandag formiddag en stopper for.

»Det er nu, det for alvor bliver kritisk, både i forhold til nedknækning, åndingstab og græs, der gror op gennem afgrøden«, siger Carsten Kløcher.

Han tilføjer, at nedknækning især er et problem i vårbyggen, hvor der, selvom afgrøden er vækstreguleret, bliver klippet mange aks af.

På samme måde er det tydeligt, at græsudlæg og ukrudt i form af italiensk rajgræs har kæmpet sig til et overtag i forhold til kornet i takt med, at kornet er faldet sammen. Det koster ifølge Carsten Kløcher let en udbyttenedgang på mere end 25 procent hos flere landmænd.

Han tilføjer, at der tilmed er et stort åndingstab i den hvede, som endnu ikke er høstet.

»Vi ved, at det sker på alle markerne. Men vi ser det tydeligt på de marker, der høstes ad flere omgange over en periode på 5-7 dage. I den hvede, der bliver høstet først, kan hektolitervægten ligge på 78, mens den et par dage senere kan være faldet til 75. Efter yderligere et par dage kan den være nede på 72. Det koster udbytte, da det gør en stor forskel, om 100 liter korn vejer 78 kg eller 72 kg«, siger Carsten Kløcher.