Norges mest uortodokse landmandsstilling slået op
Norges Bondelag har slået en stilling op som by-bonde på fuld tid midt i Oslo by.

Norges bondelag søger en bonde, der kan udvikle den økologiske bygård i midten af Oslo. Foreløbig er det en etårig stilling, men med mulighed for forlængelse. Det skriver den norske avis Bondebladet.

Stillingen omhandler blandt andet en udvikling af den økologiske gård i bydelen Bjørvika i Oslo. Det kan blive aktuelt, at gården også vil holde dyr, men ind til videre vil arbejdet bestå i udviklingen af konceptet "trygg matproduksjon".

Økologer gidsler i nyt it-system hos NaturErhverv Onsdag 3. februar 2016 · 11:21

Lidt over 300 mennesker, heriblandt 50 bønder, hjalp med etableringen af bygården. Bønderne bidrog hver især til jord fra deres økologiske gårde til dyrkningen af fødevarer i byen. Der er nu etableret 100 arealer af fem kvadratmeter til dyrkning af økologiske fødevarer. Dermed er muligheden for en fuldtids bybonde skabt. Bonden bliver en vigtig del af at skabe Norges kulturarv, siger projektleder i Bjørvika Utvikling til Bondebladet. 

"Vi ønsker at indsætte en person, som kan organisere de eksisterende frivillige bønder, der arbejder i området, samt kan formidle til byens befolkning, hvordan mad produceres. Vi er ude efter nogen, som har kompetencer fortrinsvis i økologisk madproduktion. Jeg tror mange vil være interesseret i sådan et job, og vi har allerede fået mange henvendelser på stillingen, der må være Norges mest uortodokse," fortæller organisationschef i Norges Bondelag Astrid Solbjerg til Bondebladet.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.