Nu endnu større grund til at købe dansk frugt og grønt

Flere pesticider er blevet forbudt i Danmark, og det er nu dokumenteret af DTU at have effekt, når de sammenligner med udenlandske produkter.

Danmark har over tid forbudt flere pesticider, fordi myndighederne vurderer, at de kan være sundhedsskadelige for mennesker. I udlandet går de mindre hårdt til værks.

Det er nu blevet dokumeteret, at det de seneste år har givet pesticidbelasningen i dansk frugt og grønt et ekstra nøk ned i forhold til de udenlandske produkter. Det viser en ny rapport fra DTU fødevareinstituttet.

"Pesticidbelastningen i nogle af de analyserede frugter og grøntsager er blevet lavere i forhold til tidligere. Det skyldes, at de pesticider, der tidligere blev fundet, er blevet forbudt at bruge, fordi de er vurderet at være mere toksiske end tidligere antaget," siger seniorrådgiver Bodil Hamborg Jensen, der er en af forfatterne bag rapporten.

Pesticidet chlorfenvinphos, der blev påvist i danske gulerødder i en tidligere rapport fra 2011, er ikke blevet påvist i den nye rapport. 

Der blev blandt andet fundet flere forskellige grene af organophosphorpesticider – chlorpyrifos, omethoat og dimethoat i flere af de udenlandske analyserede frugter og grøntsager. Hvorimod der kun blev fundet boscalid i analyser af dansk ruccola. 

Ved en sammenligning af 20 afgrøder var pesticidbelastningen for de 17 af dem entydigt lavest for de dansk producerede afgrøder. For gulerod og salat var det uafklaret, mens belastningen for dansk hvidkål var større end i udenlandske. 

Udviklingen fortsætter

Rapporten fra DTU Fødevareinstituttet er en opfølgning på en rapport, hvor pesticidbelastningen for frugt og grønt fra 2008 til 2012 blev testet. 

"Da flere af de mest toksiske pesticider er blevet forbudt at bruge, forventes det, at pesticidbelastningen i frugt og grønt vil blive lavere i fremtiden," siger Bodil Hamborg Jensen. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.